Panpastel – fantastisk farve til dine crepepapirblomster – og billeder

Hvis du drømmer om at dine crepepapirblomster skal se levende og naturtro ud skal du holde lidt øje med Panpastel. Man kan bruge mange forskellige typer af farver til blomsterne, men er det nuancer og shades du er ude efter, så er Panpastel uforlignelig.

I virkeligheden er Panpastel slet ikke lavet til crepepapirblomster, men til billedarbejde. Så du kan slå to fluer med et smæk, for du kan også bruge dem til billeder.

De minder egentlig bare om en stor øjenskygge. Tør farve presset ned i en flad bøtte, som tages ud og farves med, vha en lille applikator, præcis mage til den du kender fra øjenskygger.

Panpastel kan du finde her

Man kan også bruge pensler, men de har en lille tendens til at få farven til at støve lidt, på den pressede flade, og således frigive mere farve end man har brug for. Og det er jo lidt spild af farve, synes jeg. Men nogle gange er det en pensel der skal til.

Panpastellerne kommer med et lille skruelåg, og de kan skrues sammen oveni hinanden, så de ikke fylder meget. Men jeg har valgt at købe nogle flade samlepaletter, hvor man lige kan presse de flade farveæsker ned i, og droppe låget. I stedet lukker man dem, og beskytter, ved at lægge et stort plasticlåg hen over hele paletten. Jeg kan godt lide at have et overblik over pastellerne, og har inddelt dem i forskellige farver.

Pastelkridt i en anden facon

Panpastel er egentlig det samme som pastelkridt. Du ved, den dér tørre slags, som skal have en fixativ til sidst, for ikke at smitte af på alting. Pastelkridtene er fantastiske til at lave douce overgange på billeder.

Men de er ikke så gode på crepepapiret. De afgiver ikke farven jævnt, og kan være lidt svære at være præcise med.

Jeg har prøvet. I starten, da jeg på YouTube kunne se film hvor man brugte Panpastel. “Jeg må kunne bruge mine pastelkridt”, tænkte jeg. Og der smittede da også lidt farve af, men ikke så pænt.

Jeg gik endda så langt at jeg med en lille kniv sad og forsøgte at smuldre lidt af mine pastelkridt, for derefter at duppe farven på med en lille pensel. Det var altså virkelig arbejdskrævende, og også med en masse spild, for jeg fik nogen gange lavet lidt for meget smuldret kridt, og kunne ikke rigtig gemme det. Og det blev også let klumpet. Så det gav ikke helt mening.

Så forsøgte jeg med øjenskygge. “Det må da kunne fungere” tænkte jeg. “Det er jo bare sådan en kompakt omgang sammenpresset farve.”

Meeen – der er ikke særlig meget pigment i øjenskyggen, i forhold til hvad man skal bruge på crepepapiret, så nej, det var heller ikke en succes.

Her er det sort Panpastel der er smurt hen over røde blade. Læg mærke til at man kan tone farven ud. Og hvis man havde haft lyst, kunne man også blande en helt anden farve ind i.

Jeg var nødt til at prøve

Så bed jeg i det sure æble, og bestilte et par Panpastel hjem. En lyserød, og en lidt mørkere rød.

WOW!

Sikke en farveeksplosion!

Der er masser af pigment i. Det er superlet at få ud og på crepepapiret, både tyndt og kraftigt lag, og man kan blande og gøre ved. De små applikatorer er perfekte, og de kommer i den traditionelle som vi kender fra øjenskyggen, men også som små svampe, og som nogle man kan sætte på et lille håndtag.

Så efterhånden har jeg købt en del af de små Panpasteller.

De findes i rigtig mange farver, og alskens nuancer, så det kan give et ret flot look til blomsterne.

De er også forholdsvist dyre, men utroligt drøje. Jeg synes selv jeg har brugt nogle af mine meget, men man kan næsten ikke se det på dem.

Det eneste lidt “farlige” ved Panpastel er, at du ikke må tabe dem. For så går de i stykker præcist ligesom en øjenskygge. (- og det er vi jo rigtig mange der har prøvet, ikke?)

Læs mere på PanPastels hjemmeside

Panpastel kan du finde her

I virkeligheden er Panpastel fremstillet til billedarbejde. Til formålet kan man bruge de små applikatorer, eller de lidt større applikatorer med håndtag, hvor man kan skifte selve svampen ud.

Hvad skal man købe?

Tja, hvis du har besluttet at du bare gerne vil prøve, så bestiller du bare et par stykker til at starte med. Jeg startede med en lyserød og en lidt mørkere rød, men snart fik jeg lyst til en lysegul og en sennepsfarve, og noget lilla til kanterne på mine crepepapirartiskokker. Så behovet voksede hurtigt, efterhånden som man kan se at crepepapirblomsternes udseende vokser til nye højder.

Men start med et par stykker, og så finder du ud af hvad du har brug for.

Du kan bruge en almindelig pensel til påførsel. Eller du kan bruge PanPastels egne applikatorer, som ligner dem man bruger til øjenskygge, men som er lidt mere holdbare. Og så kan du bruge de små brusches fra Nellie Snellen, som er rigtig gode når du skal lave overflader der skal tones ud. Se mere i shoppen. 

På den orange vilde tulipan er der først lagt lidt rød marker-tuschfarve på, derefter er det tonet ud med den knaldrøde Panpastel. På de små æbleblomster er de hvide knopper blevet duppet i kanterne med den lyserøde Panpastel. Små bitte markeringer, der gør at blomsterne ser meget mere levende ud.

Selvforkælelse, også til dine billeder?

Hvis du tænker at du skal have endnu et godt argument for, hvorfor du skal købe nogle Panpastel til dig selv og dine blomster, så er der et meget tungtvejende argument, som måske især er for dig der også arbejder med billeder / maleri – tegning- etc. …

De er nemlig slet ikke lavet til blomsterne, men til at lave billeder med. Så skulle det glippe med at få dem brugt til blomsterne, jamen så bliver de en del af billedarbejdet. Det er da win-win, ikke???

Se fx en video her, hvor der bliver malet et lækkert æble. Videoen er fra Panpastels YouTubekanal: