Inspirationstur til en storby – alle spørgsmålene

Jeg elsker at tage på inspirationsture i storbyer, og når jeg er afsted poster jeg altid voldsomt i min story. Fordi jeg gerne vil dele de dejlige og inspirerende ting med mine følgere.

Det er forskelligt hvor tit jeg er afsted, men når jeg er, kommer der altid undervejs og efter, en række spørgsmål… og det er dem jeg vil prøve at besvare i denne artikel.

(Dette indlæg er skrevet 14 dage efter at jeg kom hjem fra en inspirationstur til New York, juni 2024)

 

 

 

 

Hvordan kan du nå så meget når du er på ferie i en storby?

Det er et spørgsmål jeg får ofte, når jeg poster i min Insta-story fra en inspirationstur. Og spørgsmålet er et direkte resultat af de mange posts jeg laver.

Og lad mig lige slå fast med det samme: Jeg betragter IKKE en inspirationstur som en ferietur. Det er hårdt arbejde, hvor jeg skal se så meget som muligt på kortest tid.

–  Jamen det er da ikke arbejde at daske rundt i en storby?

Jo. Det kan det faktisk godt være. Jeg er uddannet designer i tøjbranchen. Og allerede under uddannelsen lærer vi at ”tage på inspirationstur”.

Firmaer sender ofte deres designere på inspirationstur, og det er ikke for sjov. Det er for at få øje på ting som er nye, eller originale, eller sære, eller bare inspirerende. Øjnene er stillet ind på at se både de store linjer og de små bitte detaljer. Og når så man kommer hjem igen, så skal alle de mange indtryk oversættes til noget brugbart, som kan bruges i brandets dna.

Det kræver, at alle sanser er i spil, hele tiden. Øjne og ører arbejder uafbrudt. Også ubevidst.

Det kræver planlægning. At man på forhånd har udset sig steder eller mål, og måske har lagt en plan. Men det kræver også at man hele tiden er klar på at gå væk fra planen, hvis der lige pludselig opstår noget som er anderledes. Så lader jeg sanserne tage over.

Der kan godt gå lang tid, fra man er kommet hjem igen, til konkrete ideer opstår. Og der kan opstå en ide som man dybest set ikke ved stammer fra turen. Det kan man måske først se laaaang tid senere. Eller aldrig. Det kan ikke gøres op som centimeter på et målebånd.

Der sker meget i underbevidstheden. Og der skal tages billeder. Mange! (også dengang vi ikke var digitale, men fik dem fremkaldt)

Jeg har altid elsket inspirationsturene. Men jeg er også altid totalt baldret når jeg kommer hjem. Som i VOLDBALDRET!

Denne tur til New York havde et hovedformål som var kunst og inspiration. Og da det er mit eget firma jeg rejser for nu, kan jeg jo tillade mig at lægge tegnestunder ind, hvor jeg kobler helt af. Det fungerer nemlig ret godt som grounding for mig. Så jeg har ikke været på et eneste traditionelt turistspot. Jeg har ikke spist på fancy restauranter, og jeg har ikke været inde og se hverken musicals, koncerter eller andet. Jeg har bare kigget og set og fornemmet. Og faldet udmattet om på hotelværelset de fleste aftener, med takeaway.

Sidste år, da jeg var i London, var hovedformålet London Craft Week, med en masse avanceret håndarbejde. Og en masse kiggeri. Også af den uplanlagte slags.

I Frankfurt de sidste par gange har det været en stor livsstilsmesse der var målet, men også garneret med ture i de lokale gader.

Og sådan kan jeg nå en masse, med et klart fokus, men gerne med et lynhurtigt skift, hvis noget dukker op. Og hele tiden med fuld opmærksomhed.

 

 

 

Hvordan kommer du rundt?

Når jeg kommer hjem fra en inspirationstur har jeg altid gået afsindigt mange skridt. Og jeg spekulerer altid i hvordan jeg undervejs kan spare skridt, så de bliver gået hvor der er noget at se på, og ikke så meget i de lange transportstræk mellem lokale destinationer.

Alt efter hvor jeg er, kan jeg finde på at leje en cykel. Amsterdam er fx fantastisk med en cykel. Men jeg kunne aldrig finde på at køre på cykel i London, pga den modsatte kørselsretning. Det ender galt når min hjerne bliver træt hen på dagen.

Jeg kunne heller ikke finde på at køre cykel i New York. Det hele går simpelthen for stærkt. Det tør jeg ikke. Så er der i stedet de to fødder der sidder fast nederst på benene. Og dem kan man som regel stole på, sammen med metro, bus og evt. taxi. Metro/undergrund er effektivt og hurtigt. Bus går oftest langsomt men med masser at kigge på – en fin pause i dagens program, hvis man kan gennemskue buslinjerne. Taxi er effektivt når man er træt sidst på dagen.

I Frankfurt opdagede jeg for nylig fornøjelsen med elløbehjul. Min gode veninde Christina var med, og introducerede mig til dem. De har jo været til rådighed mange steder i laaang tid, men jeg har været længe om at gå i gang med dem. De er fede og effektive, og kan standses lynhurtigt, hvis der lige skulle være en husgavl med et fedt maleri eller andet der kræver et øjebliks stop.

 

 

 

Jamen, er du altid alene?  Savner du ikke nogen at dele det med?

Jeg kan faktisk godt lide at rejse alene. Det giver mulighed for at kunne rykke på noget lynhurtigt. Og det er også nemmere at komme i snak med lokalbefolkningen når man er alene. (Og det er også på disse ture at jeg for alvor får tid til at lægge ting i min story. Selvom I faktisk kun får en brøkdel. Vil skyde på at kun 3% af de ting jeg skyder på fotorullen kommer i story.)

Men det er også hyggeligt ind imellem at have en rejsemakker. Så det sker også. Det kan være min mand, eller et af mine voksne børn, eller en veninde. Det er også hyggeligt. Men mere en social luksus end en nødvendighed.

 

 

 

Hvad har du så fået med fra den nylige tur til New York?

Godt spørgsmål. Jeg aner det ikke. Endnu.

Men jeg ved, at lige pludselig dukker der et eller andet op som er inspireret af noget fra turen, som så bliver brugt i en anden sammenhæng.

Lige nu er det to uger siden at jeg kom hjem. Jeg har været begravet i andet arbejde lige siden, så alting lagrer (og jeg har stadig ondt i en hæl og en tå som et direkte resultat, men jeg ved at det går over).

Det kan godt være svært at finde ud af hvad man så fik med hjem. For tingene skal have lov til at lagre sig. Men et meget konkret eksempel var jo at jeg for nogle år siden fik crepepapirblomstertanken med hjem fra en tur, og det har givet pote sidenhen. Men det vidste jeg ikke i starten, der gik tid. Lang tid, før det for alvor gik op for mig.

 

 

Hvor bor du i en storby?

Som regel på et mellemklassehotel. Jeg behøver ikke at have det særligt luksuøst. Men når det så er sagt kan jeg godt mærke, at jo ældre jeg bliver desto mere sætter jeg pris på en god madras og at jeg kan låse min dør og har eget toilet. Så lidt luksus kan jeg godt lide.

Og så sætter jeg stor pris på at mit logi ligger centralt. Jeg vil gerne kunne gå ud af døren og så er jeg få gader fra livet. Man kan finde meget lækre hoteller og få mere for pengene, hvis man bor et stykke fra centrum og skal have en metro ind. Men så vil jeg hellere bo lidt mere spartansk, og være der.

 

 

 

Bliver du ikke træt?

Jo for pokker! Og det er dér cafeer, bænke, skitsebog, eller lignende træder ind. Jeg sætter mig hellere en gang for meget, end at blive ved så langt at jeg bare ikke kan mere. Pauser er guld, både for krop, ben og hjerne.

 

 

 

 

Hvor skal du hen næste gang?

Det er ikke planlagt. Men lad os se. Berlin har jeg ikke besøgt længe. Og det er jo bare en smuttur. Er også lidt vild med Göteborg, som jo er den næststørste by i Sverige, og nem at komme til her fra Østjylland. Eller? Eller?

Lige nu er jeg i lagringsfasen i den daglige trummerum. Og det er skønt.

 

 

Følg med når jeg tager ud. Det hele sker i story på Instagram.   (New York ligger i højdepunkter)

 

Tanker fra inspiration der kom tidligere, uden at jeg opdagede det….