Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Institutioner kan handle med EAN
Kreativ inspiration til dig
Krøyers Kvarter Logo

7 billige og kreative gaveideer.

Collage med fire billeder: prikkede keramiske vaser, udskårne blokke til tryk, valmuefrøpakker, og et dækket bord med orange servietter og blomsterdekoration.

I anledning af julens komme, får du et lille sammenkog af udvalgte gør-det-selv gaveideer fra Kroyerskvarter.dk.

De fleste er billige og bæredygtige. Nogle skal du selv lave til modtageren, andre er kreative sæt du kan samle, til en modtager der gerne selv vil have tingene i hænderne.

Og så er der lige et par nye produkter fra mig/ kroyerskvarter.dk, i et begrænset udvalg, som du også har muligheden for at købe, og som er gode gaveideer til en kreativ sjæl.

Linoleumsknive og viskelædere til tryk.

Linoleumstryk og andre typer af tryk er meget populære, og måske skal du forære en kreativ sjæl et sæt linoleumsknive og et læs viskelædere. Dem kan man nemlig lave forrygende trykstempler med.

Tryk på linket herunder, og læs mere om hvordan man laver trykstemplerne, og få gode ideer til hvad du kan bruge dem til. Du kan købe billige viskelædere i småtingsbutikker over hele landet. Du finder link til linoleumsknive i indlægget.

Sådan laver du et stempel af viskelæder

Sy mundservietter af vintageduge

Mundservietter syet af een orange retro-dug, dækket op på et bord med en anden orange retro-dug.

Jeg elsker at lave noget af de gamle aflagte ting, og her er et af dem jeg er meget glad for. Gå på jagt i gemmerne, eller genbrugsbutikken, og find fede duge, som du syer om til store stofmundservietter. Mange er glade for at dække bord med stofservietter, og hvis du skal købe dem fra ny, koster de en formue.

Sy et sæt mundservietter til een der er glad for at dække spændende borde. Og de bliver garanteret personlige. Og er totalt bæredygtige!

Sy mundservietter af vintage-duge.

Lav en flot glasopsats

De kræver kun at du lige støver lidt rundt i din lokale genbrugsbutik, og finder nogle dele der passer sammen. Og så en klat glaslim.

Meganemt! – og så ligner de en million! Lav dem til at servere på til julens fester, eller forær een til en person som vil sætte pris på dit bæredygtige tiltag. Følg linket for at få instruktionerne.

Sådan laver du en glasopsats

Lav fede vaser vha poscatuscher

Igen en tur i genbrugsbutik eller dine egne gemmer: Find vaser og urtepotteskjulere med en mat og porøs overflade. Mal på dem, så de får et helt nyt udtryk.

I dette indlæg tog det udgangspunkt i kunstneren Yayoi Kusama, og hendes verdensberømte prikker, som fik en revival og helt nyt udtryk på de gamle lervaser, som var trætte og kedelige at se på. Og se hvad de dækkende acryl tuscher (fx Posca) kan bruges til.

Leg med posca-tuscher og Kusama-prikker.

Skammel beklædt med bælter

Her er et af de lidt vildere projekter. Det kræver en masse gamle bælter, og en skammel. Og så lige noget værktøj.

Lav skamlen til een du holder af, som du ved vil være vild med den rustikke game-of-thrones-stil. Eller saml bælter og skammel i en pakke, som et meget alternativt gør-det-selv-sæt.

Betræk en skammel af gamle bælter.

Tekstil-mindful malebog

 

Når vi nu snakker gaver, er jeg nødt til at nævne min helt nye malebog “Følg garnet – en malebog for garntosser”, som jeg har tegnet i løbet af sommeren.

Den er nemlig en forrygende gaveidé.

Den indeholder 15 sider til farvelægning (med tom bagside af alle tegningerne), og er trykt på 200 g offsetpapir, så du undgår gennemblødning. Malebogen leveres indpakket i en gennemsigtig cellofanpose.

Det har vist sig at være meget mindfuldt, når man følger garnet rundt i håndarbejdet, med din tusch, eller farveblyant, eller hvad du nu bruger.

Men den har også en anden funktion: hvis du vil øve dig på at blive bedre til at lægge skygger / lave 3D, så ligger der vejledninger her på bloggen i hvordan du gør det.

Så den kan både bruges som traditionel malebog, og som lærebog til skyggelægning, vha indlæg på kroyerskvarter.dk. Foreløbig ligger der en vejledning til at farvelægge med sharpies-tuscher, men der kommer flere i løbet at den kommende tid.

DIY-crepepapirblomster

I forbindelse med Kreative Dage 2019 lavede jeg en lille kollektion af gør-det-selv-pakker så man selv kan prøve at lave blomster. De har været en stor succes, så jeg vil fremover udbygge sortimentet, med papir, vejledninger og skabeloner.

Måske kunne det være en ide for dig at forære til een der gerne vil arbejde med sine hænder, og er glad for kreative udfordringer?

Du kan læse mere om mine crepepapirpakker her. Her kan du også finde link til min webshop.

0 kommentarer

Seneste indlæg

Share This