Lige nu har Trapholt i Kolding en helt forrygende særudstilling af den danske designer Verner Panton, som skabte sig en forrygende karriere i udlandet, i 60’erne og 70’erne. (maj 22)
Det er mange år siden jeg for alvor blev opmærksom på Verner Panton. Og denne artikel handler måske i virkeligheden mere om mit forhold til Panton, end den handler om hans liv og karriere.
Men sådan en tur på museum kan jo gøre meget ved een , og denne gang fik den mig faktisk lidt ned ad Memory Lane, på flere måder. Både en helt ny opdagelse, og et kig tilbage på dengang jeg første gang stiftede bekendtskab med hans ting og fik øjnene op for ham.
Faktisk kan jeg næsten datere det!
Når plast kan forbavse
Jeg er opvokset i et hjem med en stor kærlighed for træ og gamle møbler. Plast var “noget skidt der ikke kunne holde”.
Så da jeg begyndte i gymnasiet i en anden del af Aarhus end jeg var vokset op, vi er tilbage midt i 1980’erne, skete der det som sker for mange: Man bliver lukket ind i andre menneskers hjem, og oftest folk som bor HELT ANDERLEDES end ens egen familie og nabolag.
Det kan godt være lidt af en øjenåbner!
I een af mine nye gymnasieveninders hjem, havde de i køkkenet sådan nogle hvide plasticstole. Stole som var lavet af et eneste stykke formstøbt plast.
Opdraget i træ, som jeg var, var min første indskydelse at det da var noget bras de havde stående. – og det undrede mig også, for det var en familie med midler. Så hvorfor sådan nogle plasticstole?
Meeen – jeg kom jo til at sidde i dem, og opdagede at man faktisk sad ret godt.
Og kunne egentlig også godt lide formsproget. Enkeltheden. Den organiske facon som sad støbt om kroppen.
Selvom jeg på det tidspunkt slet ikke kendte ordet “formsprog”.
Der gik et par år før jeg opdagede, at det var en stol tegnet af en dansk designer ved navn Verner Panton. Men dér havde jeg så også fanget, at det her var helt specielt.
I Danmark var vi længe om at få øje på Verner Panton
Og uden at vide det havde jeg altså selv den reaktion som mange mange mennesker havde haft med Panton i mange år. Udlandet var vilde med ham, men herhjemme var vi uforbeholdent længe om at kunne se det.
- Hans totalt enkle og organiske formsprog.
- Hans totalt enkle og samtidig vilde farvevalg.
- Hans enormt store trang til at gøre noget helt nyt og prøve alle de nye materialer.
Lad os lige kigge et øjeblik på designeren og hans liv.
Verner Panton var fra Bogense, og under krigen en del af den danske modstandsbevægelse.
Uddannet på Kunstakademiets arkitektskole i slut-halvtredserne, og total banebrydende fordi han prøvede at lave en stol i et eneste stykke glasfiber. Dengang noget helt nyt.
Verner Panton var eksperimenterende og toneangivende i 1960’erne. Dog mest i udlandet. I Danmark var vi længe om at opdage hans kvalitet.
Han var ekstremt nytænkende, indenfor lamper, møbler og totalindretning af rum. Og han var vild med de nye materialer plast og glasfiber, og også stål.
Han endte med at flytte til Schweitz og fik en flot karriere i udlandet, og døde i 1998.
Siden opdagelsen af stolen i min venindes forældres køkken, har jeg ofte stødt ind i Panton, og er vild med mange af hans ting. Jeg har adskillige gange beundret den lille Pantonafdeling i Danmarks Designmuseums faste samling. Men den er intet imod hvad man kan se på Trapholt lige nu. (Danmarks Designmuseum pt lukket pga ombygning. Åbner igen 19. juni 2022)
WOW! En overraskelse!
Tilbage i udstillingen på Trapholt går vi nærmest inde i en farveskala, med alle hans klassikere i en smuk opsætning, udlånt af private for at få så stor en samling som muligt. Det er Panton i hans reneste form, og spejle i hver ende af rummet understreger farveskalaen. Det er så godt lavet.
Og i det tilstødende rum møder jeg pludselig en Panton-ting som jeg ALTID HAR DRØMT OM AT SE I VIRKELIGHEDEN: Fantasy Landscape.
I 1970 lavede han en udstilling som hed Visiona og en del af dette var et spøjst landskab man kunne kravle rundt indeni. Fantasy Landscape blev det kaldt, og her var alle normale normer ophævet og alt andet kunne lade sig gøre. Som at kravle rundt inde i en hule lavet af polstrede stofvægge. Jeg har altid drømt om at være inde i det, og pludselig lod det sig gøre her. Fedt!
Det er en totaloplevelse. Ingen sko, så man kan mærke underlaget tydeligt. Masser af stof, så lyden er helt lukket og tæt. Pga tætheden lidt stillestående, iltfattig luft som ikke gør noget, men kan mærkes i luftvejene. Og man kan slet ikke lade være med at forsøge at placere sig i de mange vinkler og finde et sted hvor kroppen kan slappe af. En total sanseoplevelse.
I 2021 lavede musikeren Sarah Phenom en musikvideo i et eksemplar af Pantons Fantasy Landscape (Fra Genth Design Museum). Se videoen her. (og musikken er faktisk også rigtig god. )
Varna Palæet
Senere i udstillingen får jeg endnu en overraskelse. Og nu skal vi igen ned af min personlige Memory Lane.
Som lille pige var jeg meget vild med Varna Palæet som ligger idyllisk i Marselisborgskovene syd for Aarhus. Min far og jeg var i skoven omkring Varna hver lørdag formiddag, når min mor var på arbejde i den del af byen. Og så fulgtes vi alle hjem.
Jeg elskede at gå omkring det fine kongeslot. Det troede jeg nemlig at det var. Min far viste mig en dag det rigtige kongeslot, Marselisborg, som ligger i nærheden. Men nej tak. Varna var mit foretrukne.
Jeg husker at min mor fortalte at nogen havde lavet “mærkelig indretning” inde i Varnapalæet. Og jeg syntes at det var forfærdeligt at der var mærkelig indretning inde i sådan et fint hus. Det blev ikke rigtig defineret hvad mærkelig indretning var.
Nogle år senere, da jeg skulle konfirmeres, var indretningen i Varna igen “blevet pæn” og mine forældre bookede konfirmationsmiddagen i mit kongeslot, til min meget store fornøjelse.
– og så har jeg ikke tænkt mere over det i mange, mange år….
Men det kommer jeg pludselig til, den dag i Kolding hvor jeg besøger Trapholt.
Pludselig midt i Panton-udstillingen finder jeg en lille planche, som fortæller om Pantons totalindretning af Varnapalæet i starten af halvfjerdserne! “Shit! så var det ham der havde lavet “den mærkelige indretning”?????
Billedmaterialet fra dengang var sparsomt, men hvor ville jeg dog ønske at nogen havde gemt og fredet indretningen. Det var Odd Fellow logen der havde været moderne og nytænkende og havde ladet den vilde enfant-terrible-designer indrette alt, og det var også dem der fjernede det hele igen kun 6 år senere. Gad vide hvilke tanker og diskussioner det hele var årsag til? Også med tanke på mine egne forældres mening om det.
Her kan du se billeder fra Varnapalæets Panton-indretning dengang.
Og sådan står jeg pludselig og funderer over fortiden, med nye briller, midt i den store udstilling på Trapholt.
Jeg har besøgt udstillingen to gange op til denne artikel. Den ene gang med en veninde som ikke havde stor kendskab til ham, men blev ret vild med mange ting. Den anden gang med min 19-årige datter, som straks fik lyst til at indrette sit kommende hjem i ren Panton-version.
En udstilling der henvender sig til alle generationer.
Stor, stor anbefaling herfra / Tina Krøyer
Udstillingen “Verner Panton – Farver i en ny verden” kan du se på Trapholt indtil d. 14. august 2022.
Alle billeder venligst stillet til rådighed af Trapholt, med rettighed til at vise dem her. ©Copyright Verner Panton Design AG, Photo: Stjernegaard Fotografi
0 Comments