Årets hvide juletræ

I år er det årlige juletræ blevet lavet af hvide porcelænsskår.

De som har læst med her på kroyerskvarter i flere år, kender een af mine helt personlige og ret vigtige juletraditioner. Hvert år igennem 15 år har jeg lavet et hvidt juletræ, ca 25-30 cm højt og lavet efter helt specielle regler:

• Det skal være hjemmelavet.
• Det skal være hvidt. (Kan godt være vha hvid maling)
• Det skal laves af ting jeg har i gemmerne, eller genbrug fra genbrugsbutik eller andre overskudssteder. Kun i sjældne tilfælde lavet af nye materialer.
• Det skal være mellem 20-35 cm højt.

Jeg kan egentlig ikke sige hvorfor det startede. Andet end at det var tilfældigt, fordi jeg lavede et af nogle ispinde, som blev limet sammen og til sidst spraymalet hvide. . – og året efter ville jeg lave en makker til ispindejuletræet. Og så var en tradition født. Nu er der gået 15 år og efterhånden kan det være svært at finde plads til træerne. Men det er stadig sjovt at finde på et nyt materiale hvert år.

Jeg har før skrevet om træerne, så hvis du vil se flere versioner så læs mere her: MINE HVIDE JULETRÆER.

Gamle porcelænsskår i alverdens former..

I år er det så lavet af gamle porcelænsskår. Og skårene har en helt særlig historie i vores familie. Og vi skal kigge på det meget veludviklede samlergen i min familie. Jeg har før skrevet om nogle af de mange samlinger.

For 5 år siden skulle min mor, som er en dejlig ældre, og særdeles kreativ dame, flytte til noget mindre, fra det hus hun og min far havde boet i, i 45 år. I kælderen fandt vi en flyttekasse, fyldt med skåret porcelæn.

I alle årene havde min mor, hvor eneste gang der var et stykke porcelæn der var gået i stykker, lagt det ned i kassen. En dag ude i fremtiden ville hun så banke det hele i stykker og lave mosaikker af det. God genbrugstanke! De af jer der har været i Barcelona og set Gaudis leg med mosaikker i alverdens former, er helt med.

Men nu var der gået 45 år. Kassen var fuld, og det lå ikke lige i kortene at den kunne komme med til et mindre hus. Så jeg tog den med hjem. Der var simpelthen for meget guf i den til at smide ud.

Noget tid efter var det en dag med dejligt vejr, og jeg spurgte min datter om hun ville banke det hele til småstykker. OM HUN VILLE!! ja da!

Så vi bredte en stor presenning ud på fliserne, og så fik hun et par store beskyttelsesbriller på og en stor mukkert i hånden. BANG BANG BANG!!! Hun havde det vidunderligt.

Alle skårene fyldte nu meget mindre og kunne pakkes væk i små kasser. – Og der har de så ligget i 5 år. Og nu har jeg brugt nogle af dem til juletræet. Jeg vil skyde på at jeg har brugt 2 % af alle de skår der er. Såååeeeh… der er til flere træer… eller andre sjove ting.

Og så er det helt vildt hyggeligt, at mange af de gamle skår er nogle som minder mig om noget. “De kopper havde vi dengang…” – og “den her stammer fra stellet ovre i sommerhuset…” og så videre og så videre.

Sådan laves juletræet

Jeg startede med en bund, som var en metalpind fæstnet i noget cement. Her begyndte jeg at lime stykker af porcelæn på, og langsomt formede juletræet sig.

Jeg brugte varmelim. Det er jo en af mine favoritter. Men det er nok ikke det mest holdbare til porcelæn. Men da det bare skal frem en måned om året og resten af tiden er pakket ned, så går det nok.

Hvis du nærkigger på de limede skår herover, kan du både se limklatter og de irriterende limtråde der kommer med varmelimens brug. Det betyder ingenting, inde midt i juletræet. Først når jeg kommer til de yderste stykker begynder jeg at spare på limen, så der ikke kommer tydelige klatter. Limtrådene fjernes til allersidst, med en pincet.

Herover kan du tydeligt se hvordan stykkerne snor sig ind imellem hinanden. Og især de sjove stykker, med hanke og samlinger etc lægges yderst, så de giver træet en sjov og struktureret overflade.

På billedet herover er alle limtråde fjernet og træet har fået en flot finish.

Jeg glæder mig allerede til næste år. Nyt materiale skal igen på banen. I hvidt.