Her er normalt ikke åbent for offentligheden. Kun få kender til det diskrete hus midt i Universitetsparken. Men indvendigt, fordelt på 4 etager, med udsugninger, tørrerum, luftfugtighedsmålere, lufttryksregulatorer, syrefrit specialpapir og meget mere, dér ligger en samling af 750.000 forskellige pressede planter fra hele verden. Og det er kun en lille samling! Herbariet på Københavns Universitet indeholder 2,4 millioner. Og andre Herbarier i udlandet er endnu større.
750.000 er nu et pænt overbevisende antal, når man ikke før har set et Herbarium. Altså bortset fra dét jeg lavede i folkeskolens biologitimer, på max ti stk! Hver eneste planteart er sirligt presset, og sat op på et A3-ark af speciallavet syrefrit papir. Navngivet og beskrevet helt ned i små detaljer. Klistret op med pincet og små stykker limpapir.
I arkivet er der en umiskendelig lugt af gammelt tørt plantemateriale. Som lugten, når man åbner en bog, og der falder nogle firkløvere ud, som man for længst har glemt at man lagde der.
Undervejs, i den time vi har fået lov at komme ind, lærer vi om sære problematikker, når man skal passe på de pressede planter. Fx er det første rum vi møder, udstyret med to kummefrysere, indstillet til minus 30 grader. Heri lægges nyankomne plantepres, når der er risiko for ædende smådyr. Ind i fryseren med dem! Hvis småkravlet, ved manglende omhu, slippes løs i arkivet, kan de æde det hele på rekordtid. Drama!
20 ideer til at bruge dine pressede blomster
Og af samme årsag er der et konstant vindtryk i arkivrummene. Det giver et blæs da vi åbner dørene. Blæset skal hjælpe til at undgå, at smådyr af mistænkelig art kommer ind.
–Her ligger alle palmerne, får vi at vide, undervejs i rundvisningen. Skåret i smådele, så de passer til A3-arket, og lagt i kasse-sæt, fordi der ikke kan være en hel tropisk palme i én.
-og nede bagved har vi alle kaktusserne…
Kaktusserne???? Hvordan i alverden presser man en kaktus????
–Nej, nej, man kan selvfølgelig ikke mase den sammen, og forvente at den bliver tørret…- den bliver skåret i skiver.
Øøh…som en spegepølse ????
Jep, lige præcis. Og dér står vi så, 20 personer i alle aldre, og kigger på pressede spegepølser, undskyld kaktusser. Med torne og hele molevitten.
–De tager lidt længere tid om at tørre, de er jo fulde af væske…
Herbariet er et forsker-arkiv. Med planterne udføres grundforskning, på international basis: Hvad består planterne af? Hvordan ser det ud nu i forhold til for 100 år siden? Hvad betyder genmanipulation for planterne? Istiderne? Hvad kan de bruges til? Både lokalt og internationalt? Og meget, meget mere… og Herbarier i hele verden arbejder sammen om en fælles database.
Her er planter fra hele verden, men især to forskningsprojekter, tilbage fra firserne, i Equador og Thailand, indeholder store mængder plantepres, og giver stadig arbejde og viden til forskere fra hele verden.
Besøget var meget specielt. Og lidt spøjst. Som at gå ind i en tidslomme, hvor processen er langsom, analog og meget velovervejet. Hvor småbitte blade bliver passet på, som var de ædelstene. Hvor nutidens DNA-tests har gjort op med århundreders tro på, hvilke planter der var i familie med hvem. Hvor kun ganske få procent af materialet er digitaliseret.
Herbariet på Aarhus Universitet. Åbent én time i Festugen. Billetpris 30 kr.
Nørd-faktor: Langt uden for kategori!
Kontrasten, da jeg sætter mig i min bil og bevæger mig ud i byens trafik, er slående. En meget anderledes Festuge-oplevelse.
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks