New York City med skitsebog – og skrappe regler

Jeg har lige været en dejlig uge i New York, med min familie.

Sådan en uge er ret hektisk. Vi skal jo se en masse ting, når vi nu har rejst så langt, og en hel by ligger for vores fødder. Og når man er en familie afsted, er der ikke plads til lange skitsepauser. Det er ellers fedt med en skitsebog, når man har rejst. Man kan til enhver tid vende tilbage, blot ved at åbne bogen. Så vækkes alle sanser igen: lyde, dufte, stemninger…

Jeg besluttede at der SKULLE laves skitsebog, men på en anden måde end jeg plejer.

Så jeg indførte nogle dogmer. Små regler der gjorde det hele mere enkelt, og dermed muligt i en hektisk uge.

1. Bogen skulle være lille og ukompliceret. (Jeg medbragte et lille tegnehæfte på ca. 64 sider)
2. Jeg kunne kun skitsere og skrive i bogen om aftenen, når vi var kommet hjem fra dagens strabadser. Max en time til projektet pr. dag (eller når mine øjne begyndte at klappe i)
3. Jeg medbragte kun små tynde tuscher og et par tegneblyanter. Ikke noget med vand og akvarelfarver og alt muligt andet. Men ret hurtigt blev disse også skrottet til fordel for tre tuscher, som jeg købte den første dag. Tre “sharpies” af den gode gamle amerikanske type, i rød, blå og sort. Ikke andet.
4. Der måtte gerne være en stor andel af tekst i bogen. Lidt a la det der hedder Bullet Journaling, hvor man skriver op og ned om hvad man har lavet, og på en dekorativ måde.
5. Hver dag SKULLE der laves en side med tekst/stikord, om ting vi havde set. Ellers var der ingen begrænsning på antal opslag pr.dag, og heller ikke på indholdet. Det jeg havde lyst til, arbejdede jeg med.

Og hvordan gik det så? Supergodt!

Skitsebog med blødt omslag, 15×21 cm. 64 sider, ikke specielt kraftige. Tre Sharpies købt i K-Mart.

Regel nr.1/En lille bog/hæfte: Bogens størrelse var perfekt. Jeg havde den med i dagsrygsækken hele ugen, sammen med de tre tuscher, og den kom frem et par gange, fx da vi sad på plads i Ambassador Theatre og der var 20 min til forestillingen begyndte. Intet problem. Og hvis den ikke kom frem før om aftenen på hotelværelset, så havde den ikke optaget vigtig plads til evt. Indkøb.

Regel nr. 2/Kun skitsering om aftenen. Jeg skitserede hver aften, og havde ingen problemer med at finde 1/2-1 time før sengetid. Tilmed boede vi på 33. Etage og et skrivebord lige foran vinduet med en fantastisk udsigt over Hudson river og lyset fra skyskraberne. Så det var en fornøjelse at sætte sig dér, sidst på dagen. Vi var afsted med vores to teenagere, og alle nød at bruge det sidste af aftenerne på at hygge på værelset, efter en hektisk dag

Og efterhånden som dagene skred frem, fulgte alle med i hvad der “kom med i bogen” hver aften. Så det endte med at blive en familiekrønike der langsomt blev fremkaldt.

Tegningerne blev jo ikke tegnet direkte efter det oprindelige motiv, som jeg normalt ville gøre, men så brugte jeg hukommelsen, eller billeder vi havde taget i løbet af dagen. – eller fandt selv på noget. Så indholdet blev meget anderledes end jeg er vant til at putte i rejse-skitsebøger.

Her tegnet efter et billede. Forenkl, forenkl, forenkl…

Regel nr 3: Kun bruge tre sharpie-tuscher i blå, rød og sort: Var god, omend det havde nogle konsekvenser som jeg ikke havde forudset inden. Fx er tuscherne tykkere end jeg er vant til at bruge. Og det betyder at jeg var nødt til at gøre tingene meget enkle. Men den simplificering var faktisk ret god. For det betød at jeg måtte skære ind til benet på tegningerne. Jeg havde dog en tegneblyant og et viskelæder, som jeg af og til lavede de første streger med, men derefter tog tuschen over. 

Tuscherne er også ret “blødende” og da papiret i mit lille hæfte ikke er så tykt som jeg egentlig var vant til, betød at det blødte kraftigt igennem til bagsiden. Men det betød bare at jeg kun lavede højresider, for venstresiderne var allerede en hilsen fra tegningen på forrige side.

Regel nr. 4 + 5 / Meget tekst i bogen: Håndskrevet tekst er oppe i tiden, så det måtte også gerne fylde noget. Også fordi jeg ikke har arbejdet på den måde før. Der skulle være een side hver dag, der kom med enkle opremsninger af hvilke ting vi havde set. Og så måtte teksten ellers fylde det den ville. Sjovt, for sådan er jeg ikke vant til at arbejde. Resultatet er, at vi alle kan huske tilbage på mange af tingene der er nævnt med bare enkle ord.