Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Institutioner kan handle med EAN
Kreativ inspiration til dig
Krøyers Kvarter Logo

Se mit nye lysbord!!!! Så fedt!

Lysbord med en skabelon og et papirark med en tegning samt to sorte penne.

Forskellen mellem mit 30 år gamle lysbord, og så mit nyerhvervede, er multi-meeeeega-stor.

Da jeg uddannede mig til designer i halvfemserne, var et af mine kæreste ejer, et hjemmelavet lysbord.

Jeg har selv købt og betalt mit nye lysbord, men denne artikel indeholder reklamelink. (Hvad er det?)

(I virkeligheden burde det hedde en lyskasse (som så faktisk er noget helt andet) eller en lysplade, men ordet lysbord stammer fra i “gamle dage” hvor det stod på reklamebureauerne og andre steder, og var, ja, et helt bord, med indstillelige ben)

Dette billede stammer fra Lauritz.com. Lysbordet her, af den gode gammeldags, meget tunge slags, var på auktion tilbage i 2011, og gik til den fyrstelige pris af 350 kr.
Moderne lysborde er af en helt anden tynd og let beskaffenhed.

Lysbord kan du købe hos Penstore

Farmand byggede

Min far byggede mit første lysbord til mig. Bygget af en trækasse, med et par lysstofrør monteret indeni, en kæmpe gammeldags tænd-og-sluk-knap, og en mælkehvid plexiglasplade på toppen.

Det var lidt klumpet og uhandy, og lysstofrørene indeni blev ret varme, så det gjorde pladen også, efter noget tids brug.

Ikke desto mindre har jeg brugt uendeligt mange timer ved netop dette lysbord, både under og efter min uddannelse. Og alternativet ville være et stort professionelt, og dyrt, lysbord, som kostede en formue. Så jeg har været meget glad for det.

De senere år har det stået næsten ubrugt, og har jeg skullet bruge et, har jeg lånt et lille fikst et fra mit arbejde. Men det er slut nu, for nu har jeg fået et superlækkert og handy lysbord. Et af de nye tynde der er kommet frem de seneste år. En dejlig gave fra mig til mig selv.

Et ret elendigt billede af mit gamle, hjemmelavede lysbord. De to lysstofrør indeni lyser anderledes end i starten, Da var lyset mere hvidt. Nu er det mere gult.
Lysbordet er pensionsmodent, og siden købet af det nye, er dette blevet sendt afsted til de evige lysbordsmarker 🙂
Men i mange år var det mit kæreste eje, og blev tændt og brugt i tide og utide, trods varmen.

Læs mere her: Det kan du bruge et lysbord til.

Egenskaber ved det nye

  • Det er helt tyndt. Det er faktisk ikke mere end 0,8 cm tykt. Så det kan faktisk tages med i en taske.
  • Det er belyst med LED, så det er billigt i strøm.
  • Det vejer ikke ret meget. Nemt at opbevare.
  • Pladen bliver ikke varm i brug.
  • Det har skridsikker underside, så det står sikkert på bordpladen.
  • Der er centimetermål langs kanterne. Ikke en funktion jeg nogensinde har tænkt at jeg skulle bruge, men pludselig virker det helt vildt relevant.
  • Det tændes via en lille touchknap, super elegant, og så kan man justere lysmængden vha samme. Det er godtnok smart og effektivt.
  • Den lysmængde-indstilling som den havde da jeg slukkede er den samme som jeg starter med. Så man skal ikke sidde og bruge tid på at genindstille hver gang.

En overraskelse

Jeg har længe overvejet, om ikke det var på tide med sådan et tyndt og effektivt et, og nu bestilte jeg et. Ventede med spænding på om det var pengene værd, og jeg er virkelig blevet overrasket. Tænk at jeg ikke har købt et for længe siden.

Mit nye lysbord har jeg købt hos Penstore. Det fås i størrelserne A4, A3 og A2. Lysbord kan du købe hos Penstore

Mit er i A3, da jeg synes det er rart med god plads. – og A2 er for stort til mit behov, tænker jeg. Og A4…neeej, det er for lille. Synes jeg.

Hvad synes du?

Læs mere her: Det kan du bruge et lysbord til

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Share This