Find den bedste papirssaks

Lad os lige slå fast om en papirssaks: Noget af det der gør en saks hurtigst sløv, er at klippe i papir! Der er ingen vej udenom, når du klipper i papir er det dybest set træ du klipper i. Papir laves af cellulose som udvindes af træ. Så når du klipper i papir, slider du din saks ret meget.

(NB. Denne artikel er revideret 18. maj 2020, efter at Helle, en læser der helst bruger venstrehånd, har givet yderligere superfine input omkring venstrehåndssakse. Tak til Helle :-))

Denne artikel indeholder reklamelink (Hvad er det?)

Det er derfor at folk der syr, har så passioneret et forhold til sine sysakse. De må nemlig IKKE klippe i papir. Man mærker ikke nødvendigvis at de bliver sløve i papir, før der går noget tid. Men hvis du har en skarp stofsaks, og du klipper i papir med den, så kan du mærke det med det samme, når du er ovre i stoffet igen. Især i tynde stoffer.

“De kan da bare slibes!” vil nogen indvende. Og JA, det er da fuldstændig rigtigt. Næsten alle sakse kan slibes. Og det skal papirsaksen også. Meeeen hvis man kan slippe for at gøre det for tit, er det da rart, ikke? (Længere nede i teksten står der mere om slibning)

Nå, men vi har altså sået fast, at en papirsaks er til papir, og en stofsaks er til stof. Dybest set er de ens fra starten, men man beslutter altså hvad man vil bruge dem til. Og så kan der være noget med bladets længde eller håndtagets udformning der betyder noget for den enkelte.

I denne artikel har jeg fokus på papirssakse. Jeg vil gennemgå mine foretrukne til alt hobby-papirarbejde, og vil også komme ind på ergonomiske sakse. Sakse til stof og tråd er en helt anden artikel, som ikke er skrevet endnu 🙂

Jeg vil have en ordentlig saks

Jeg har forlængst erkendt, at hvis jeg skal være glad for at klippe i mine hobbyarbejder, uanset om det er til crepepapir, mønsterpapir eller tyndt organza-stof, så betyder det noget at saksen er af kvalitet. Og det betyder noget, at værktøjet fungerer. Det er faktisk det halve af fornøjelsen.

Så i min verden bruger jeg penge på en saks, når jeg skal bruge en ny, og så passer jeg rigtigt godt på den, i mange år. (Ja, og min familie har forlængst lært, at man er nødt til at spørge, når man låner en saks i mit arbejdsværelse. hi hi :-))

Jeg køber ALDRIG en pakke med tre styk billigt i byggemarkedet. De er ikke ret meget værd. Jo måske lige til forhåndenværende opklipning af en pose etc, men hvis du skal lave præcisionsarbejde, så skal du unde dig en kvalitetssaks der kan klippe præcist og skarpt. Den skal være i godt stål, og med et håndtag der ligger godt i hånden. Og hvis du er venstrehåndet, så skal du ikke lade dig nøje med een der “kan til begge sider”. Du skal have en ergonomisk rigtig venstrehåndssaks.

Den gode universalsaks.

Jeg bruger konsekvent universalsakse fra finske Fiskars. De ligger godt i hånden, de er præcise i spidsen, og har et godt lige klip. Og er ret “stive” i bladet, så man kan regne med hvor de er, også hvis de udfordres med flere lag papir. Og til formålet foretrækker jeg en saks på 21 cm.

De er så også en del dyrere end en billig saks, til gengæld kan den holde i årevis, hvis du passer godt på den. Nogle af mine sakse er årtier gamle, og det siger jo noget om effektiviteten, at man stadig kan købe dem i præcist samme udformning.

Jeg har afholdt en del kurser i forbindelse med crepepapirblomster, og jeg kan se, hvor meget saksens beskaffenhed har at sige, når du skal klippe små tynde støvdragere, eller kronblade klippes ud i flere lag.

Det bliver bare pænere, med en saks der har de kvaliteter. Og jeg har oplevet at hvis der ikke er nok af de gode kursus-sakse, så venter folk og deler, istedet for at bruge de trælse sakse. Så der er al mulig grund til at have fokus på sin saks, for det giver større fornøjelse på den lange bane.

At tegne med en saks

Her kan du se eksempel på en klassisk, god papirssaks fra Fiskars (Penstore)

Ergonomisk saks.

Jeg har også en ergonomisk saks, og når jeg har holdt kursus, ser jeg ofte kursister med motoriske udfordringer nyde at få den i hænderne. Fiskars kalder det “soft grip”, fordi saksen ikke kræver så mange fingerkræfter at betjene.

Den ergonomiske saks, har “hjælp” til at blive foldet ud igen. Dvs man skal kun bruge energi på at få den trykket sammen. Samtidig holder man ret anderledes på den, mere ubesværet, fordi man ikke skal have fingrene ind i alle mulige huller. Man kan godt kigge på den og tænke, at den må være svær at have kontrol over, men det er faktisk forbløffende så præcis den kan være, uden at man skal ase og mase med den. Og jeg har haft adskillige kursister der efterfølgende har sagt, at de ville anskaffe sig sådan een.

(Længere nede i artiklen har jeg beskrevet sakse for venstrehåndede. Det skal bemærkes, at denne ergonomiske saks ikke er velegnet for venstrehåndede, selvom håndtaget dybest set kan vendes begge veje. Årsagen er at skæret vender forkert. Det skal nemlig også være spejlvendt, for at du skal kunne klippe lige. Jeg har desværre ikke kunnet finde link til en ergonomisk venstrehåndssaks. Hvis du har kendskab til een, så skriv det meget gerne i kommentarerne)

Ergonomisk saks fra Fiskars, til folk med nedsat kraft i hænderne (RITO)

Saks for venstrehåndede

Nej, du skal ALDRIG lade dig nøje med en saks der kan klippe “fra begge sider”. Den er elendig for alle, uanset hvilken hånd de foretrækker at bruge. Du skal insistere på at have en papirsaks med ergonomisk, venstrevendt håndtag OG skær.

Det er vigtigt at BÅDE det ergonomiske håndtag OG skæret er vendt spejlvendt. Ellers kan man ikke klippe lige med saksen.

Og gem den langt nede i skuffen så ikke andre forfalder sig til at bruge den, med højre hånd. Den skal slides med venstre hånd. Hvis man bruger den forkerte hånd, vil saksen blive løs i skruen, fordi den i brug skal have skæret presset sammen fra den rette side. (Det samme gælder for højrehåndssakse)

Alle fortjener en god saks, uanset hvilken hånd man foretrækker at bruge. Men desværre er det ikke alt tid muligt. Desværre er ikke alle de sakse jeg nævner her i artiklen skabt til venstrehånd. De steder jeg har kunnet finde sakse, har jeg sat link ind til dem.

Fiskars universalsaks for venstrehåndede (RITO)

Lille præcisionssaks.

Den er rar at have, og man forbinder ofte klipning af tråde med den, men den er rigtig, rigtig god til at klippe små skarpe hjørner, eller fine , fine frynser på et blomsterblad.

Vær opmærksom på hulstørrelsen. Du skal kunne have dine fingre i den.

Her er en god præcisionsklassiker fra Fiskars (RITO)

Takkesaks.

“Hvad?” – tænker du måske… “Den er da til stof!!!”

Ja, det har du helt ret i. Når man klipper stof med en takkesaks, vil det have tendens til ikke at trevle så meget. Men efter at have arbejdet i tøjbrancen som designer og konstruktør i over 30 år, må jeg bare konstatere, at den takkesaks jeg købte i dyre domme i min spæde begyndelse KUN er blevet brugt til at lave stofklip med i salgsoplæg og beskrivelser af prøver. Altså som små firkantede klip til eksempler, der ikke måtte trevle op i salgsmapperne. Jeg har ALDRIG brugt den i tøj, for den kan simpelthen ikke holde tøj fra at revle, det SKAL overlockes, eller zig-zagges, hvis man sidder derhjemme med en husholdningsmaskine.

Så nu er min takkesaks blevet indlemmet i mit crepepapirblomst-værktøj. Her gør den nemlig stor gavn! Jeg kan lave ujævne forløb med den i støvdragere, eller ujævne kanter ved dækblade. Den er i det hele supergod, og lidt luksuøs til papirblomster.

Desværre er en takkesaks næsten umulig at slibe. Så nu, hvor jeg bruger den til papir, kan jeg glemme ALT om at bruge den til stof i fremtiden. Den er simpelthen blevet for sløv til stof.

Her kan du se en takkesaks fra Fiskars (Selfmade)

Glem ikke ungerne!

Ofte spiser vi vores børn af med noget billigt krimskrams, når det gælder hobbyarbejde. Ikke for at være onde, men fordi mange måske tænker at det jo bare er en leg.

Men ungerne skal også lære fornøjelsen ved en god saks! Da mine børn var små, købte jeg fremragende sakse til deres små hænder, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det har været med til at give dem fornøjelsen ved meget hobbysjov, og at sætte pris på et velfungerende stykke værktøj.

Børnesaks med godt greb, højre hånd, fra Fiskars (Rito)

Børnesaks med godt greb, venstre hånd, fra Fiskars (Rito)

Når saksen bliver sløv

JA, det sker, selv for den bedste saks. Og hvis du bare har købt en billig een, så kan jeg godt forstå hvis du bare kyler den ud. Men har du en god kvalitetssaks, så kan du også slibe den.

Fiskars har lavet en fin lille sliber, som dog desværre kun virker på højrehåndssakse. Jeg har desværre ikke kunnet finde een til venstrehåndssakse.

Fiskars saksesliber (selfmade) kan du se her.

Saksesliberen til hjemmebrug er god til en hurtig slibning, men hvis du skal have en kvalitetsslibning, kan du også få en skærsliber til at slibe dem.

Det er jo virkelig en sjældenhed at se dem komme i nabolaget efterhånden, men der er steder hvor de sliber, ofte i hælebarer etc. Nogle isenkræmmere har slibeservice på kokkeknive, og der kan du også ofte få slebet dine sakse.

På mit job på VIA Beklædningshåndværker, som er en erhvervsuddannelse, har vi mange sakse, både til stof, papir og tråde, og ind imellem, typisk op til en sommerferie, sender vi hele bundtet til slibning. Det er en sand drøm når de kommer hjem igen, og nærmest skærer sig igennem alt ved en let berøring.

Bonusinfo, for os der nyder at lave hobbyarbejde.

Det at bruge en saks er en helt naturlig ting for os her i vesten. Men i mange lande i ude verden er der ikke tradition for at lave hobbyting, og måske ikke ressourcer til at få fat i værktøjet og lære det.

I 2015 var jeg i Cape Town i Sydafrika, i forbindelse med mit arbejde. Vi var et par kolleger der skulle træne nogle voksne child-care-workers fra fattige townships, i at lave kreative frembringelser af gammelt genbrugstøj. Ideer til hvad de kunne lave med børnene ude i de townships de kom fra. Vi havde sakse og andet værktøj med fra Danmark.

Undervejs kom en kursusdeltager diskret hen til mig, og spurgte om jeg mon lige ville demonstrere hvordan man brugte en saks? Hun havde aldrig set sådan een før.

Og sådan kan man pludselig få sat perspektiv på noget, som man altid bare har taget for givet.