Jeg startede min juli med at give mig selv udfordringen at tegne i skitsebog hver dag i måneden, og at poste mindst en skitse hver dag på Instagram.
Meeen – det viste sig at være lettere sagt end gjort. Nogle dage nåede jeg ikke at få skitsebogen frem, andre dage var der masser af aktivitet i bogen, men jeg fik det ikke lagt på Instagram.
Sådan gik det altså… velsagtens fordi…
… Efterhånden som ferien skred frem, blev jeg mere og mere slap i koderne, glemte, eller sprang over, og sådan skal det nok bare være. Hvis man ikke kan springe over sine egne rutiner i ferien, så ved jeg virkelig ikke hvornår man kan.
Nå men – her er første del af juliskitsebogen, fordi mange af jer er ikke på Instagram og har ikke kunnet se det.
Under hvert billede står den tekst der ledsagede tegningen på Instagram. Typisk med en årsag til hvorfor det netop er dette motiv.
Efter billedteksten kommer en uddybelse af hvordan jeg har gjort (som ikke har været på Instagram), – hvilke materialer jeg har brugt og hvilken rækkefølge tingene er brugt med mere…
2. juli 2019
Metode: Markbuketskitsen er lavet med en helt almindelig tegneblyant, tykkelse 3B. Nogen gange er det fint at slå ned på enkelte elementer, istedet for at forpligte sig til at skulle tegne fx en hel buket/et helt hus/et helt landskab.
Markbuketskitsen er lavet med en helt almindelig tegneblyant, tykkelse 3B. Nogen gange er det fint at slå ned på enkelte elementer, istedet for at forpligte sig til at skulle tegne fx en hel buket/et helt hus/et helt landskab.
Hvis man fx. skulle finde de tre blomster i buketten, kan det være svært, fordi de er en lillebitte del af et stort hele, og måske har jeg flyttet buketten lidt undervejs. Det betyder at tegningen består af små fragmenter, som måske ikke alle kan ses på een gang. Og det er jo det skønne ved at tegne, fordi man kan “tviste” virkeligheden en lille smule.
3. juli 2019
Metode: Her har jeg brugt præcis samme blyant som tegningen af de afdankede blomster. Tegningen er lavet i en sen aftentime, og lyset var sådan lidt diffust. Hvis jeg nu skulle lave den igen, ville jeg sætte noget belysning på, så jeg fik en mere skarp skyggelægning. Iøvrigt var jeg træt, og der blev sprunget over de laveste gærder. Men derfor skal man ikke lade være med at tegne, hvis man har lyst. Og man kan jo altid stille tingene op igen, og lave det een gang til.
4. juli 2019
Metode: Når man skal lære at lave denne type tegninger, har man som regel en skabelon under. Skabelonens form kan ændres fra firma til firma, nogle steder er det meget vigtigt at målene er naturtro, andre steder tvister man dem lidt. Men uanset hvad, er man interesseret i at tegningerne har et fælles udtryk. Så kan de nemlig også bruges i et salgsoplæg.
Her har jeg, lidt nonchalant, tegnet først med en tynd blyant, og dernæst rentegnet ovenpå, med en fed tusch til kanter og sammensyninger (0.8 mm), og en tynd til stikninger (0.2 mm). Uden skabelon!. Men det kan jeg kun gøre fordi jeg efterhånden har tegnet så ufatteligt mange arbejdstegninger, og jeg vil ikke anbefale andre at gøre det.
Blyantstregerne viskede jeg ud til sidst.
5. juli 2019
Metode: Først en hurtig, tynd streg med blyant. Derefter gik jeg direkte til farvelægningen.
I dette tilfælde var det med mine Faber Castell tuscher, med penselspids. Penselspids betyder at spidsen er lang og spids, med samme egenskab som en pensel. Det betyder at man kan lave streger der skifter mellem bred og smal. Egentlig synes jeg de er ret svære at arbejde med, ihvertfald hvis man vil bruge penselspidsen aktivt, og ikke bare farvelægge til een farve.
Jeg brugte lidt forskellige teknikker til hver frugt.
I pærerne og blommerne har jeg brugt cirkelteknik, og det er sjovt at lege med hvordan man kan lægge cirklerne så det ser levende og stadig blomme-pære-agtigt ud.
I æblet og tomaten har jeg arbejdet med formen på frugten. Og leget med farverne i tuscherne. Tydeligvis i et forsøg på at lave mørke og lyse afdelinger, og i den forbindelse kan det godt være fint at blande mange nuancer ind i det.
I tomaten er der fx både helt lys gul, en varm gul, orange, tomatrød (selvfølgelig) og mørk bordeaux helt ude i kanterne.
Bananen er den jeg synes der fungerer bedst. Måske fordi den er taknemmelig at lave, fordi dens form ikke er helt så forudsigelig som de runde frugter.
Til sidst tog fanden ved mig, og en lineal og en penoltusch tog over, og lavede vandrette streger. Og pludselig blev det hele ret psykedelisk.
6. juli 2019
Metode: Ja, dér sad hun og kiggede på mig, og ned på papiret kom hun. Og faktisk er det en del år siden at jeg har tegnet denne slags tegning.
Først en tynd blyant til grundrids, derefter rentegnede jeg med en penol speedmarker, og til slut lidt skygger med en grå tusch.
Linjerne ude til venstre kom fra forrige opslag, fordi det er sådan en særlig “harmonikaskitsebog”. Den skal jeg nok vise jer i et kommende opslag.
9. juli 2019
Metode: Her handlede eksperimentet om fire tegnedukker som jeg har på min hylde. Skulle jeg virkelig beholde alle fire, eller kunne jeg nøjes med een?
Meeeen – det er afgjort!
Jeg skal beholde alle fire, for de er supergode at arbejde efter (har faktisk fundet een mere i gemmerne siden, så jeg har fem!). Jeg tegnede igen med en tynd blyant, og derefter tegnede jeg op med en rød sharpie-tusch. Hvis du lige zoomer ind, kan du se de små streger fra blyanten. Nogen gange gør det ikke noget at man kan se forlægget.
Til sidst skravede jeg lidt baggrund rundt om figurerne. Det er en super effektiv og nem måde at få figurerne til at stå ekstra frem på.
Forestil dig så, hvordan man kan videretegne til en “rigtig” krop. Det skal jeg nok lave et separat blogindlæg om, i den nærmeste fremtid.
12. juli 2019
Metode: En helt almindelig 3B-blyant. Faktisk var pigerne allerede taget afsted, da jeg tegnede tegningen, men jeg havde taget et billede af de tre kufferter, så det var dét jeg tegnede efter. Mens jeg sad på en café og drak en kop te.
Og det er helt ok i en snæver vending. Ikke alle tegninger behøver at laves “live”.
Igen har jeg skraveret omkring motivet. Denne gang kun i bunden. Det giver en god fornemmelse for, at kufferterne “står” og ikke bare flakser rundt i luften.
13. juli 2019
Metode: Egentlig hader jeg at tegne sådan nogle huse med en masse vinduer og gesimser og hvad ved jeg. Men det dér slot lå bare og så så fint ud, bagved det grimme drivhus, så det skulle jo komme an på en prøve.
Og det er da også tydeligt at jeg let kommer til at sjuske med højder og bredder og lige linjer. Men sådan er det når jeg tegner huse.
Jeg starter med at tegne de store linjer op med helt svag blyant, og så efterhånden kommer der mere knald på grafitten, som jeg kan se hvor linjerne skal ligge. Alle blyantstreger er der endnu, også de “forkerte”. Intet er visket ud.
Læs mere om Cisternerne her, i et tidligere indlæg på Krøyers Kvarter.
Hvis du har lyst til flere skitser: Juliskitsebog del 2.
14. juli 2019
Metode: Ååååårh ham her han var godt nok sød! Og jeg har slet ikke deltaget i den panda-hype der har været. Men jeg bed lige på, da han sad dér.
En panda er jo et forholdsvist roligt dyr, så det var nemt at få nogle “spiseskitser” af ham. De to til højre er taget “live”, mens han sad og gumlede i sin bambus-gourmetmenu.
De to til højre er taget med mobilen, mens han gik rundt, og så tegnede jeg efter telefonen. Selvom han var hyggelig at spise med, så var han også lidt ustabil, for han bevægede sig rundt i indhegningen. Og det var ikke hele tiden jeg kunne se ham. Men så havde jeg billeder på telefonen, og så tegnede jeg efter dem. Det er de to tegninger til venstre.
Skitserne er lavet med en blød stiftblyant, det var lige den jeg havde ved hånden, og de er ikke specielt detaljerede. Men pandaen er jo et meget grafisk dyr, med sine sorthvide pelstegninger, så der skal egentlig ikke meget til for at pandaen er nem at kende.
Når man tegner sådan et roligt dyr, skal man være opmærksom på at få “tyngden” med. Dvs når ryggen er sammenfalden når han spiser, skal man helst kunne se det på tegningen. Og når poterne er tunge og langsomme når han går, skal den tyngde også kunne ses i stregen. Alternativet er, at han ser ud som om han svæver. Det er ikke altid den er der, men her ramte jeg vist nogenlunde…pyh…
Fraklip – som aldrig nåede på Instagram:
7. juli 2019
Dette ansigt dukkede op i løbet af tre minutter.
Ansigtet er som regel bygget op ret metodisk, og jeg har tidligere lavet et blogindlæg omkring korrekt ansigtsopbygning. Det kan du læse her.
Her blev ansigtet til højre hurtigt banket sammen over en skabelon a la den til venstre. Tuschen der er tegnet med har stort set ikke været løftet fra papiret. En one-liner. (Næsten – den skarpe betragter vil fx bemærke at munden har sin egen streg der ikke hænger sammen med resten.)
Hvis du har lyst til flere skitser: Juliskitsebog del 2.
13. juli 2019
Denne tegning stammer fra Cisternene i Søndermarken. Faktisk var der meget mørkt i Cisternerne denne gang, men lige neden for indgangen er der sådan et fantastisk vue her, hvor væggene går kraftigt nedad, med de karaktiske buer ovenpå.
Cisternerne er oprindeligt vandreservoir til Frederiksberg Slot, så alting peger nedad og indad, så det hele kunne fyldes med vand.
Jeg har tidligere skrevet om Cisternerne, og det kan du læse her.
Skitsen blev lavet på stedet, med blyant, i tusmørket, og senere, på en bænk oppe i parken igen, tegnet rent med en penoltusch.
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks