Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Kreativ inspiration til dig
Krøyers Kvarter Logo

Fysiske kurser

Har I brug for et kursus i personaleforeningen eller lignende?

Et kursus med mig/Tina Krøyer betyder at I får nogle intensive timer i kreativitetens navn, med smukke crepepapirblomster.

Når jeg kommer ud har jeg alting med: Crepepapir i 50 farver, værktøj, skabeloner mm. I skal blot sørge for bord, stol og kursister, og så en stikkontakt i væggen til min forlængerledning.

Jeg har selvfølgelig masser af blomster med til inspiration og sørger for at der er en god stemning undervejs.

Tina Krøyer

Indhold

Kurser i crepepapirblomster kan være på flere niveauer.

I et begynderkursus starter vi med intro til teknik og materialer, og når kurset er slut har hver kursist en buket på 3-6 blomster alt efter håndelag.

I et kursus for øvede bliver der bygget mere teknik på de basale teknikker, og måske bliver vi enige om et særligt tema.

Personer sidder ved et bord og arbejder med papirblomster i et lokale med store vinduer.

Lærerens baggrund

Jeg har undervist i kreative fag i 20 år, og lægger vægt på at kursister er trygge og får lyst til at kaste sig ud i tingene, samtidig med at jeg styrer dem afsted i en rækkefølge som gør dem trygge ved teknikkerne og får god kvalitet i blomsterne. Der bygges nye teknikker på i løbet af kurset.

De hurtige og modige får lov til at løbe af sted med nye udfordringer. De mere forsigtige får støtte og mod til selv at udføre teknikkerne.

4 hænder laver håndværk

Det praktiske

Et kursus i crepepapirblomster varer typisk 3 timer. Undervisningen veksler mellem fælles oplæg og individuelt arbejde, og kursisterne kan derfor holde små pauser ved behov. Vi laver ikke en større fælles pause undervejs, for ikke at forstyrre det kreative flow.

Minimum 10 personer, max 18.

Skriv til tina@kroyerskvarter.dk med dine ønsker, og vi finder en samlet pris.

Jeg har base i Østjylland, og I skal forberede jer på at der foreligger transportomkostninger derfra.

Gruppe af mennesker sidder ved et bord og laver papirblomster

særlige forespørgsler

Ind imellem får jeg særlige forespørgsler, og forsøger at udfylde dem så godt som muligt. Som fx da jeg skulle køre et antal lynkurser på en dag på et bibliotek. – Eller da jeg blev bedt om at lave blomster med 40 personer på 40 minutter i forbindelse med en kandidatfest. Eller andre sjove ideer. Skriv og lad mig høre dit ønske – gerne i meget god tid.
Personer iført jakker holder farverige papirblomster i hænderne