Lægestokrose i crepepapir
Lægestokrosen er en smuk sag med mange små dele. I dette hyggelige og intense webinar, laver Tina Krøyer en lægestokrose, og du arbejder med hjemmefra, med dine egne materialer. Nu kan du få adgang til replayet.
I dette webinar lavede vi i fællesskab dele til en lægestokrose (blomst, knop og blad).
Deltagerne stillede spørgsmål i chatten undervejs.
Incl. skabeloner.
Replayet varer ca. 2 timer, og blev optaget/gennemført i marts 2024. Kurset blev oprindeligt udviklet til et fysisk event på Koldinghus, i forbindelse med åbning af den store historiske Flora Danica-udstilling.
Vi laver en del af hvert element (blomst, knop og blad) i selve webinaret men du skal forberede dig på at du skal arbejde videre bagefter, for at få lavet alle dele inden samling af lægestokrosen til en hel stilk.
Tina Krøyer demonstrerer hvordan du samler til en gren.
På webinaret gennemgåes følgende emner undervejs, mens vi laver delene til lægestokrosen:
- Crepepapir direkte fra rullen, eller trukket ud?
- Fyld inden i knopper.
- Opbygning af en lang stilk. Flere metoder.
- Klipning og opbygning af støvfang.
- Klipning og formning af kronblade på en utraditionel måde.
- Brug af træpind eller strikkepind til formning.
- Om Tacky Glue kontra varmelim.
- Farveaccenter på kronblade, med forskellige materialer (PanPastel, olikridt mm. )
- Fordeling af ulige antal kronblade.
- Strimmel på stilk, både de små og den store samlende stilk.
- to metoder til de store grønne blade, en enkel der virker, og en smuk der er mere kompliceret (sammenlimet).
- Brug af skabeloner.
- At planlægge og samle en lang stilk som indeholder mange dele.
- Udfoldning af den endelige lægestokrose.
- Om at vælge de vigtigste detaljer på en blomst.
- Lidt om lægestokrosen og Flora Danica.
- Masser af spørgsmål undervejs fra deltagerne, som former webinarets indhold.
Når du har købt adgang til dette replay, har du adgang til det på ubestemt tid. Du får et login til kroyerKREAkademiet, hvor du kan finde alle de replays eller online kurser du har købt på denne platform.