”Jeg kunne ALDRIG finde på at tegne en fredet plante andre steder end i dens naturlige miljø!” understreger Kirsten Tind. ”Fredede planter kan kun tegnes på voksestedet” – Andre planter kan plukkes, men vil ændre sig lynhurtigt.
Kirsten Tind er BOTANISK ILLUSTRATOR. Dvs at hun gengiver en plante så naturtro som overhovedet muligt, så den kan bruges i forskning eller plantebøger. Detaljegraden er overvældende.
Siden 1979, har hun illustreret planter til universiteter og bøger om floraer. Og her er det vigtigt at være supernøjagtig, fordi illustrationerne skal bruges til dokumentation, nogle gange af nye og helt ubeskrevne arter.
Da hun startede, var hun nyuddannet fra Kunsthåndværkerskolen som reklametegner, og tilfældigt kom hun i kontakt med Aarhus Universitet, som netop var gået i gang med at dokumentere et omfattende arbejde med “Flora of Equador”, en kæmpesamling af planteprøver taget af videnskabsfolk i Equador. Massevis af planter var kommet til universitet som prøver, taget direkte i naturen, og presset og beskrevet i hånden på stedet. Nu skulle Kirsten forsøge at gengive dem så korrekt som muligt, i s/h, og det gjorde hun med gammeldags pen og flydende tusch.
Det gik rigtig fint, de var tilfredse med hende, og hun gik i gang med at følge fag på biologistudiet, for at få et grundlæggende kendskab til planters opbygning.
Årene er gået, opgaverne blev ved med at komme, og Kirsten har nu en omfattende produktion af botaniske illustrationer bag sig.
Blandt meget andet arbejdede hun i adskillige år på Danmarks Nationalleksikon, og senere på Danmarks Flora.
Når hun laver farvelagte tegninger, er det akvarel hun farvelægger med. For det meste, når man ser blomstermaling i akvarel, er det meget ekspressivt, med bløde felter og udefinerede omrids. Men ikke når man laver botanisk illustration. Kirsten Tind er af en helt anden skole, fordi de ting hun har lavet altid har skullet bruges til omfattende dokumentation af arter, helt ned til den mindste detalje.
Og så laver hun dem allerhelst ude i naturen, hvor de hører hjemme. Det betyder, at hun har siddet i grøftekanter, på strandbredder, på bjergtoppe og mange andre steder, og lavet sine ultra-nøjagtige ting. I alt slags vejr! Ofte har hun haft et kamerastativ med, hvorpå der er monteret en paraply, for så kan hun sidde der under, uden at regnen ødelagde tegningen.
Når Universitetet eller Forlaget beder om en illustration af en bestemt plante, så stiller Kirsten sig en masse spørgsmål: Hvor findes den? Hvornår blomstrer den? Hvordan er vejrudsigten i år (tidlig/sen forår ell. Lign.), Hvordan kommer jeg frem til planten? Hvad har andre lavet af den plante?
Når researchen er klar drager hun afsted, uanset om det er frostgrader eller hedebølge.
”Jeg videregiver oplevelsen af at sidde med planten i dens oprindelige miljø!” fortæller Kirsten, om årsagen til at hun ikke bare plukker den, eller graver den op og tager den med hjem. Hun kunne heller aldrig finde på at tage et foto og tegne efter det.
”Et foto kan ikke kompensere for den korrekte dybdeskarphed. Og så kan man iøvrigt komme helt ned i detaljen, med tegningen.”
Så Kirsten sidder i naturen i alt slags vejr, og gør det hun skal gøre med sine tegninger, og de er så gode, at hun i årevis har været efterspurgt som illustrator til mange bøger. Af forlag og universiteter. Hun medbringer et lille tegnekit, bestående af pensler, penne og blyanter, og et lille sæt akvarelfarver. Og så noget rigtig godt illustratorpapir, naturligvis.
”Men jeg kan ikke tegne så godt som de gamle (illustratorer, fra før man tog billeder. Red). De var bare så dygtige til botanisk illustration”. Slutter Kirsten. ”De havde de mest fantastiske papirkvaliteter hvorpå farverne lagde sig helt utroligt smukt. Det er det smukkeste kunst man kan forestille sig!”
0 kommentarer