Hver gang jeg går på gaden, og ser en fladmast øl- eller sodavandsdåse-dåse, kan jeg ikke lade være med at samle den op. Det har jeg gjort i flere år. Det er jeg ikke den eneste der gør, viser det sig…
”Hvor er det dejligt, at du tager dig af miljøet” vil nogen tænke, når de opdager at jeg samler dåser op. Og ja, det er da også godt at få dem væk, så de ikke skal ligge og bruge 100 år eller mere på at blive opløst og forsvinde.
Meeeen – det er nu ikke helt derfor jeg samler dem op. Faktisk er jeg voldsomt fascineret af forfald, og disse øldåser er i forfald, og nogle endda ret rustent. Så jeg tager dem med hjem.
”Adr”, vil nogen sikkert tænke. ”Der kan jo være alt muligt muggent stads derinde i” .
Ja, det kan der vel… Men jeg tager dem nu med alligevel. Fordi de er flotte. Har flere gange overvejet hvad jeg skal bruge dem til. Vil måske integrere dem i et billede på et tidspunkt. Eller klippe dem i stykker. Eller noget helt andet. Foreløbig har samlingen ligget der i nogle år, og den bliver stille og roligt udvidet. Jeg kan ligeså godt bare erkende, at mine øjne fanger dem, og jeg kan ikke lade være med at samle dem op. Og hvis jeg aldrig får lavet noget med dem, så har jeg da hjulpet miljøet.
Jeg har imidlertid opdaget, at jeg ikke er den eneste der ser det fine i de brugte dåser. For nylig tog min veninde Mette mig med ud for at se en nybygget skole i Aarhus. Frederiksbjerg Skole. En skole bygget efter moderne læringsprincipper. Og meget anderledes end traditionelle skoler. I gulvet tæt på indgangen var der indlejret et antal dåser i en montre muret ned i gulvet.
Ved første øjekast var det samme slags flade dåser som jeg har i min samling, men blot ikke så rustne. Men ved nærmere eftersyn var alle dåserne håndmalede og vidt forskelllige.
Dåserne på Frederiksbjerg Skole er lavet af kunstneren Rose Eken, der har stået for en lang række kunstværker på skolen. De er lavet af keramik, og derefter malet.
Rose Eken fokuserer på hverdagsobjektet, som omgiver os alle sammen i dagligdagen, i rigtig meget af sin kunst, som er lavet af mange materialer, lige fra keramik, over bronze, til fine broderier. Rose Ekens dåser ligger lidt puttet i gulvet, og opdages ikke af alle. Og dem der gør, vil undres og fascineres af de små flade dåser, som ved nærmere eftersyn ikke er helt ægte.
Ved Sondrup Strand står en lille pavillion, som fungerer som kunstudstilling. Gæt hvad den er beklædt med?
Min gode nabo Hanne kom og viste mig billederne herunder. Hun havde været der, og var fascineret af alle dåserne. Og det forstår jeg sandelig godt. Indeni pavillionen er udstillet tekstilkunst. Men her er dåserne sørme da brugt konstruktivt! De kan tåle en regnbyge. De kan formentlig isolere rigtig fint. Og de kan holde vandet ude, når de er taglagt som her. Jeg kender desværre ikke kunstneren.Hvis nogen læser dette, og kender kunstnerens navn, må I meget gerne give et praj i kommentarfeltet herunder.
Maya Rosette leger også med hverdagsmotivet, og bruger dåser og emballage som kunst. Hun har syet dem som perlebroderi. Hun tager udgangspunkt i masseproducerede forbrugsvarer, og forvandler dem til sirlige unikaprodukter. Jeg så Maya Rosettes dåser i efteråret 2017, på en udstilling i Aarhus Rådhushal ved navn “bord-til-to”. En række kunstnere og kunsthåndværkere havde givet hver deres, meget forskellige, version af, hvordan et bord dækket til to personer, kunne se ud. Maya Rosettes bord var fyldt med perlebroderede emballager.
Hvad ville du bruge dåserne til?
Dette blogindlæg er en del af en serie, hvor jeg undersøger både mine egne samlinger og andres. Det ligger i de fleste menneskers natur at samle på noget. Og det kan være alt fra hvide sten, over frimærker, til forladte fotografier, eller specielle planter. Mange etablerede kunstnere er habile samlere, og kan fremvise massevis af ting, som er samlet til inspiration i deres kunstneriske praksis. Uanset om man arbejder kunstnerisk med sine samlinger, eller bare samler fordi man er fascineret af formen, farven , historien eller andet, så er der inspiration i det, for os andre. Og jeg er selv een af dem, der har ting liggende, som inspirerer mig, eller bare gør mig glad. Har du en samling du har lyst til at vise frem, så gør det via hashtagget #MinSamlingDinInspiration.
2 Kommentarer
Kære Tina Krøyer!
De er rigtig flotte, dine tørrede (mumificerede) frøer og sammen med historien, gør det et stort indtryk på mig. Det får mig til at tænke på, at naturen endnu engang må lide pga menneskets indblanding: el-hegn, høstmaskiner etc., som slår dyr ihjel.
Jeg kan godt forstå, at du samlede dem op. De stod jo ikke til at redde! Det ville jeg også have gjort.
Kærlig hilsen fra Bente, dyrlæge.
Hej Bente
Ja, vi sætter store aftryk allevegne. Godt og skidt. Tak fordi du læser med herinde på kroyerskvarter.dk 🙂
Hilsen Tina Krøyer
(Bente har læst: https://www.kroyerskvarter.dk/2018/06/05/samling-mumificerede-froeer/)
Trackbacks/Pingbacks