De små sorte skikkelser lå overalt omkring det elektriske hegn. Stivnet i dødsøjeblikket!
Sorte og indtørrede, og filtret ind i hinanden. Alle fire kløer spilet ud. Nogle af dem hang stadig fast i det elektriske hegn med forkløerne.
Den nederste tråd i hegnet var løsnet på hegnspælene, og lå hen ad jorden, under frøerne. Da de var kommet, hoppende i den våde skovbund, og i store flokke kravlede hen over hegnstråden der var elektrisk, blev de alle stegt. I bunker!
Jeg kom noget tid efter. Alle frøerne, vel 40-50 stk, var blevet hårde og tørre, og stivnet i den bevægelse de var i. Nogle var hoppet og hang fast med kløerne i tråd nr to, hvor de var blevet hængene. Nu: stivnet og tørret i bevægelsen.
Jeg måtte bare have dem med hjem!!!
Problemet var, at de stadig havde kontakt med hegnstrådene, som stadig var strømførende. Så jeg kunne ikke bare få dem af, uden at få stød.
Dagen efter tog jeg ud i skoven igen, bevæbnet med en tang med gummihåndtag. Nu kunne jeg forsigtigt løfte de små tørrede dyr af hegnstråden, og tage dem med.
Jeg tog ca 25 stk. Resten lod jeg blive tilbage, som bevis for den elektriske massakre de havde været udsat for.
Noget tid efter at jeg havde hentet frøerne, lakerede jeg dem med skibslak. Mest fordi de begyndte at drysse lidt… Og skibslak var lige den konserveringsform jeg kunne finde på…
Lakken gjorde at de står skarpt og glinsende. Som om de lige er hoppet op af sumpen.
Det er meget forskelligt hvordan folk reagerer på frøerne. Mange synes de er ulækre og uhyggelige at se på. Ligeså mange finder dem forunderlige og fantastiske, og leger med ideer om hvad de laver. Én ligner en balletdanser. En anden ser ud til at være i gang med et cirkelspark. En tredje ligner den krukkede Hr. Tudse i “Vinden i Piletræerne”.
Det er ti år siden at jeg fandt dem. Én gang har jeg integreret én i et lille billede. En anden blev foræret væk som gave, til en særligt fascineret modtager. En tredje og fjerde tilbragte lidt tid som “croquismodel”, til at tegne efter. Og så har de engang været udstillet på vores lokale bibliotek. Lige nu bor de i en behagelig æske. En dag finder de deres rette placering…der kan gå tid. Det gør ikke noget.
Vigtig info:
Husk: Frøer og tudser i Danmark er fredede. Man må ikke hjembringe haletudser eller slå voksne frøer ihjel.
(Og da disse var døde uden min deltagelse, var jeg altså ikke skyldig og tænkte, at de mumificerede frøer lige så godt kunne leve et efter-liv i momentan berømmelse og beundring, hos mig)
“For dælen da, du er blevet tung!”
“Duk dig! – Jeg øver mig på cirkelspark”
“Har du hørt det nyeste om…hviske tiske…”
“Fred Astaire – thats me!”
Dette blogindlæg er en del af en serie, hvor jeg undersøger både mine egne samlinger og andres. Det ligger i de fleste menneskers natur at samle på noget. Og det kan være alt fra hvide sten, over frimærker, til forladte fotografier, eller specielle planter. Mange etablerede kunstnere er habile samlere, og kan fremvise massevis af ting, som er samlet til inspiration i deres kunstneriske praksis. Uanset om man arbejder kunstnerisk med sine samlinger, eller bare samler fordi man er fascineret af formen, farven , historien eller andet, så er der inspiration i det, for os andre. Og jeg er selv een af dem, der har ting liggende, som inspirerer mig, eller bare gør mig glad. Har du en samling du har lyst til at vise frem, så gør det via hashtagget #MinSamlingDinInspiration.
Fladmaste dåser #MinSamlingDinInspiration
2 Kommentarer
F… hvor er det altså sjovt. Jeg er helt klart enig med dig, at det da er et vidnderligt fund, du der fandt❤️
Jeg købte på et tidspunkt en æske fuld at øjne fra gamle dukker, der kan rotere via en lille stang. Mange syntes også de er uhyggelige, jeg syntes det er mega nice. Dejligt at følge dig❤️ og et lille fif…
Hvis du nu og da lavede en gratis workshop med dine fine crepepapirsblomster, bliver man jo hooked, og gerne vil betale for een til, så just.in case…
Hej Linda
Ej, det lyder sjovt med de dukkeøjne. Dem havde jeg også fundet spændende. Tak fordi du læser med på kroyerskvarter.dk og tak for fif 🙂
Hilsen Tina Krøyer