Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Kreativ inspiration til dig
Krøyers Kvarter Logo

Er crepepapirblomster bæredygtige?

Buketter af lilla og blå papirblomster med grønne stilke mod en hvid baggrund.

“Hvorfor slår du ikke på at crepepapirblomsterne og crepepapiret er meeega bæredygtige??”

Det er et af de spørgsmål jeg oftest får.

Og ja. Den kunne jo godt ligge lige til højrebenet, klar til målspark!!! Med en masse ekstra salg af papir!!!

Men alligevel gør jeg det ikke.

Jeg har arbejdet i 25 år i tøjindustrien, som er den næstmest forurenende branche (næst efter olieindustrien) og samtidig en af de brancher der er (måske lidt for) dygtige til at fortælle hvor bæredygtige vi er.

Lige nu er der politisk stor fokus på greenwashing i alle brancher. Og det er godt! For det er nemt at falde i gryden hvor man fortæller hvor klimavenlig man er.  – Uden egentlig at være det. Og det må man faktisk ikke, da det er vildledning af forbrugeren. (Inden for ganske få år igangsættes det vildeste certificeringssystem i tøjbranchen som kommer til at ramme virkelig hårdt på mange producenter.)

De sidste 8 år har jeg desuden undervist i bæredygtige problematikker i tøjproduktion på beklædningshåndværkeruddannelsen på VIA University College.

Så jeg kender til rigtig mange problematikker i livsstilsbranchen. Og den viden gør at jeg IKKE kan få mig selv til at kalde papirblomsterne bæredygtige, bare lige sådan… Men jeg vil meget gerne deltage i snakken om hvad der skal til. Og gøre forbrugeren mere bevidst, så man kender det valg man tager.

Problemet er jo at ordene “bæredygtig” eller “klimavenlig” eller det populære engelske “sustainable” er meget bredt og at alt skal ses i relation til noget andet.

For hvornår er en ting bæredygtig? Skal der meget til? Eller bare en lille smule?

Ruller af crepepapir i forskellige nuancer af blå, opstillet på række. crepepapirblomster

Lad os først kigge på crepepapiret.

Det er lavet af cellulosemasse som er lavet af træer. Der er altså nogle træer der har ladet livet for at blive til papir. Og det er sådan set ligegyldigt om det er crepepapir, almindeligt kopipapir, eller gavepapir som vi pakker julegaverne ind i.

Det har engang været et træ, som er blevet fældet og lavet om til papirmasse. Vi snakker om at lave det papirløse samfund, og det er da også kraftigt på vej, med alle vores online platforme. Det er en god bæredygtig retning. Men ikke desto mindre har det kostet træer livet.

Det italienske crepepapir fra Cartotecnica Rossi er mit favoritpapir, lavet efter opskrifter og med maskiner der har over 100 år på bagen. Jeg elsker det papir!

Papiret er FSC-certificeret.

“Jamen så er det da bæredygtigt!!” – vil der straks være nogle der tænker.

FSC-certificeringen handler om at den skov som træet har vokset i, bliver drevet efter nogle bestemte krav til bæredygtighed. Fx at man har taget hånd om biodiversitet i skoven. Eller om vandforbruget. Eller om jordens tilstand. Bare een af dem er nok, til en certificering. Og det kan også handle om at man planter et nyt træ, når det gamle bliver fældet.

Det er rigtig godt når noget træ er FSC-certificeret, for så er der taget hånd om en eller flere dele af selve træets liv. Men det er en lille del af den samlede vurdering af det færdige produkt.

Når træet er fældet, er det blevet transporteret (co2) hen til et savværk, og derefter videre til et sted hvor det er omdannet til papirmasse (formentlig kemi, i hvert fald nogle maskiner der kører på en eller anden form for energi og en masse vand) og lavet om til papir.

Så er papiret blevet indfarvet. (kemi).

Dernæst kørt igennem maskiner der har creppet det (el/kraft).

Hver rulle er kommet i en beskyttende polybag, som gør at det kan transporteres under forskellige forhold, fugtigt eller ej, over lange afstande.

Og så sendes det rundt til hele verden (co2), til alle os blomsterelskere der laver det om til blomster og lign.

Så inden papiret når frem til os, har det altså været igennem en del processer, som er mere eller mindre klimabelastende. Og vi kan ikke vide om der er underleverandører til nogle af processerne, og hvilken tilstand leverandøren er i. Og det er sådan set ligegyldigt om det er et stykke tøj, en kuvert, en boremaskine eller et stykke crepepapir. Det er uhyrligt svært at gennemskue leverandørkæderne.

crepepapir

Lad os så kigge på de levende blomster.

Mange får dårlig samvittighed, når man køber en frisk buket blomster, fordi den er flygtig og ikke holder lang tid.

”- og så har den brugt tid til at vokse for ingen verdens nytte”.

Det er der noget rigtigt i.

Men det vil være værre med nogle blomster end med andre. Mange blomster er dyrket i udlandet, og vil have tilbragt mange kilometer på landevejen (co2) for at nå frem til os. Måske har de endda skiftet kontinent én eller flere gange undervejs. De er helt sikkert blevet transporteret i en form for beskyttet atmosfære (co2), i kølevogne eller lignende, så de er helt perfekte når de når blomsterhandleren.

Så set i det lys vil det klart være bedre hvis de har vokset i danske gartnerier, for så er der lavere transporttid (co2).

Men i danske gartnerier skal der bruges mere el på lyssætningen end der vil skulle i Afrika…

Endnu bedre vil det være hvis de er dyrket i egen have, for her har de givet fornøjelse over meget længere tid, og mange blomster kvitterer med at lave endnu flere blomsterknopper når der bliver plukket en blomst.

Jeg taler af og til med folk der synes at de ikke vil plukke en buket blomster i grøftekanten, fordi man ikke vil ødelægge klimaet og biodiversiteten. Selvom denne blomst er den allermest bæredygtige af dem alle, for den kræver intet, og kvitterer plukningen med nye blomster.

Papirblomsterne kan stå rigtig længe.

Argumentet for at papirblomsterne er bæredygtige er, at man kun anskaffer dem en gang. Så kan de stå rigtigt længe.

Det er jo så sandt. Og det giver mening.

Men – så er der folk der skriver til mig: ”Hvorfor kan blomsterne ikke holde farven?” Kan du ikke få Cartotecnica Rossi til at gøre dem farvebestandige?”

Hmmm… Hvis de skulle gøres lysægte ville det formentlig kræve andre og flere kemikalier.

Men så fjerner man også muligheden for at kunne ændre på farverne i fx vand, som jeg har skrevet en hel bog om. Og så er det slut med at lege med den slags. Det er efter min mening noget af det der gør det sjovt.

Nogle eksperimenterer med at sprøjte blomsterne med UV-beskyttende lak, for at holde farverne. Endnu et kemikalie, og drivgasser til at få dem ud af sprayflasken med. Er det godt?

Her vinder crepepapirblomsterne

Der hvor jeg synes at crepepapirblomsterne vinder på den helt lange bane, det handler om processen med at lave dem.

  • Det totalt skønne flow man kan komme i undervejs.
  • Den store blomsterfeber man kan rammes af mens man kigger på andre blomster. ”Hvordan kan jeg lave den og den?”. Det er godt for hjerne og kreativitet.
  • Det er i den store fornøjelse der ligger i at man kan glæde andre med de hjemmelavede blomster.
  • Man kan arbejde med at bruge alt fraklippet. De små dele gemmes til de små blomster. Eller som farvetilsætning i et farvebad. Alt kan bruges.
  • Den store fornøjelse man kan have sammen med ligesindede, når man i fællesskab laver blomster sammen.
  • – og så kan de stå rigtig, rigtig længe hvis man passer på dem…

Det er der ingen af de andre blomster der kan prale med.

Tre papirblomster i lilla, lyserød og rød med grønne stilke mod en grå baggrund.

Bæredygtighed i processen

Der er så mange komplekse forhold i hver enkelt del af alle produkter, at man aldrig nogensinde kan komme til at gøre det perfekt bæredygtigt på alle parametre. Men man kan gøre sit bedste på de enkelte dele, og være bevidst om det.

At kalde en ting for bæredygtig kan sammenlignes med at købe elastik i metermål. Det kan manipuleres helt vildt.

I tøjbranchen har jeg hørt et udtryk flere gange, som er vigtigt at huske på:

“Den mest bæredygtige skjorte du kan vælge lige nu, er den du vælger ikke at købe, men istedet bruger din gamle lidt mere.”

Hvis vi skal oversætte det til friske blomster, så vil det mest bæredygtige være at lade være med at købe blomster, men blot tage dem fra haven eller grøftekanten.

Og med papirblomster?  At lade helt være med at lave dem. Eller kun lave de små hvor der ikke bruges så meget papir, i stedet for at lave de kæmpestore vægblomster.

Men – vi skal også tænke på livskvalitet, og hvis du har skønne timer med papirblomsterne, og det er godt for både sjæl og legeme, så giver det mening at lave dem, og give omgivelserne gaver og skønhed.

Og det, mener jeg, skal med på bæredygtighedskontoen.

Men nej, I kommer aldrig til at høre mig sige, at det er mere bæredygtigt at lave papirblomster, end at købe afskårne blomster. For alt skal stilles op imod hinanden. Det vigtigste er, at vi er bevidste om hvad vi vælger. Og hvorfor.

Vil du gerne lave dine egne papirblomster? Kig forbi shoppen hvor du finder alt det lækreste til blomsterne. Køb kun det du skal bruge.

grøftekanten crepepapirblomster papirblomster

7 Kommentarer

  1. Mariane

    Tak for dine ord om bæredygtighed. Der skal mere til end man tror.
    Hvis man kunne genbruge papir i en større grad så kan man måske kalde det bæredygtighed. Men jeg synes som dig.

    (Jeg skal først til at begynde på papir blomster, har aldrig prøvet det før)

    Svar
    • Tina Krøyer

      Hej Mariane

      Tak fordi du læser med herinde. Jeg tror du kommer til at elske at lave blomsterne, bæredygtige eller ej. Rigtig god fornøjelse 🙂
      Hilsen Tina Krøyer

      Svar
  2. Ellen Marie Friedrichsen

    Hej Tina
    Så fik jeg læst din artikel, om bæredygtig og papirblomster, som du skrev om til mig.
    Jeg er helt enig med dig. ????
    Bæredygtighed bliver brugt og misbrugt i flæng. Vi kan ikke gennemskue hele processen.
    Jeg har også arbejdet med tekstil og miljømærkning EU- blomst. Så ved lidt om processen fra vugge til grav.
    Men hvad så, når det bliver begravet?
    Bliver nok mere brændt af eller sendt til udlandet.
    Men jeg bliver helt sikkert ved med at lave de smukke blomster og nyder det og dem ???? hver dag.
    Tak for dine vise ord.

    Svar
    • Tina Krøyer

      Hej Ellen Marie

      Tusind tak, og tak fordi du læser med herinde på kroyerskvarter.dk
      Hilsen Tina 🙂

      Svar
      • Charlotte Mandel

        Tak for en tankevækkende artikel.
        Jeg har lavet papirblomster i 3 år. Det er blevet til nogle stykker undervejs – inkl. små 100 stykker til barnebarn Alvildas konfirmation i 2022 og lidt færre til familiens påskefrokost året efter. Begge gange blev buketterne fordelt blandt gæsterne bagefter. Men jeg har osse mange selv. Fra vores kreavenindemøder – og fx fra min runde fødselsdag sidste sommer.
        En stor buket rosa-røde-orange-gule blev lånt ud til en barndomskammerats runde fødselsdag i efteråret. – Alle de støvet violette, blå, koralfarvede og alle grenene med blade og bær pyntede bordene for en måned siden, da min datter, Alvildas mor, giftede sig med sin elskede. Og lige nu er jeg i gang med at klargøre buketter af de rød-rosa-osv. blomster til min datters venindes datter Smilla, som skal konfirmeres om knap 14 dage. – Det er da lidt bæredygtigt osse ????????.

        Svar
        • Tina Krøyer

          Hej Charlotte.
          Selv tak 😉

          Og ja, når blomsterne bliver fordelt til glade gæster, så er det da en dejlig del af en bæredygtig tanke 😉 Rigtig god fornøjelse fortsat.

          Hilsen Tina Krøyer 😉

          Svar
  3. Elna Lasthein

    Kloge betragtninger om “mode”- ordet “bæredygtighed”, der i dag bruges i tide og utide. Som tegn på “korrekthed”. Godt jeg nåede at få læst dem, inden jeg rydder op i min mailboks. ????

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Share This