Esmeralda er en lækker steg, en ægte Krea-Bitch, lavet af glasfiber. I sit tidligere liv som mannequin har hun levet med masser af tøj og beundring.
Nu er hun flyttet ind i Krøyers Kvarter, og er igang med en full-doodle-tatovering.
Med på Kreative Dage
I oktober var hun første gang ude i sit nye look, da hun var med på Kreative Dage i Fredericia, hvor hilste på besøgende på Krøyers Kvarters stand A-1313.
Faktisk er Esmeralda ren afstresningsterapi! Engang imellem snupper jeg en arm eller et ben, eller hele kroppen, og så sætter jeg mig og doodler derudad. Ikke planlagt, bare noget med at tømme hjernen. – og glemme alt om tid og sted.
Da jeg kom i besiddelse af damen (i en genbrugsbutik) fik jeg en herrearm med i købet. Den blev hurtigt udråbt til test-arm.
Over stok og sten gik det, mens jeg afprøvede alt hvad jeg har af materialer. I første omgang havde jeg troet at det var poscatuscher der skulle bruges, men det viste sig, at de ikke kunne holde på materialet. Så snart de blev ramt af en hånd eller lignende, så forsvandt dele af farven.
Jeg forsøgte mig frem med forskellige tuscher, for jeg ville gerne have det skarpt og tydeligt, så en tusch skulle ind over. Det viste sig at de gode gamle sorte penol-tuscher, som er på alkoholbasis, kunne klare mosten.
Jeg troede egentlig også at jeg kunne “viske ud ugen” ved hjælp af sprit. Og det kunne jeg også, men spritten fjernede det ikke helt, men efterlod en mørk skygge, på den let porøse overflade.
Så det var et one-shot! Den SKULLE sidde der i første forsøg.
Det kan selvfølgelig godt virke ret skrækindjagende, at man ikke kan viske den sorte tusch ud. Men – det er også lidt befriende. Og hvis man laver en fejl, så må man leve med fejlen, og ikke rette alt for meget på den. Det er en rigtig god øvelse.
Ca 40 % tatovering p.t…
Nu nærmer hun sig en 40 % krops-doodling. Der er masser af fejl og uregelmæssigheder, men når der er så meget af det så ser man det ikke, eller uregelmæssighederne er dem der gør det spændende at se på.
Det er en proces der fortsætter i laaang tid.
Har du lyst til at doodle på noget, så kast dig ud i det. Helst noget med en let porøs overfalde (ikke for blankpoleret, for så kan den ikke holde på tuschen – lav en test på et lidt skjult sted). En ældre vase. Et bord. Et par sko.
Husk at du kan male og tegne på alt muligt, der er ikke rigtig nogle grænser. Glem alt om hvad “man kan og ikke kan”.
God fornøjelse 🙂
0 kommentarer