Jeg har lige været en tur i London, og dér besøgte jeg endnu engang Victoria & Albert Museum. Et af verdens største museer for kunst/ kunsthåndværk og design.
Det er et vidunderligt sted, for os der elsker mønstre, overflader, farver og inspirationer i uendeligt lange baner. Jeg havde et par timer til overs (og fik også lige lavet et par skitser), men først og fremmest brugte jeg tid i en udstilling de har haft de seneste måneder “Fashioned from Nature”, og som vil komme til Danmark i april 2019, på Geologisk Museum i København.
Der er ingen tvivl: Tøjbranchen SKAL forholde sig til forurening, da det er den næstmest forurenende branche i verden. Den er kun overgået af olieindustrien.
Heldigvis er der mange og stærke kræfter igang, for at få branchen mere bæredygtig. Men det er et meget stort skib at vende. Og i den proces er det godt at kigge lidt på både den historiske del, og de fremtidsudsigter der arbejdes med. Det får du muligheden for på denne udstilling.
Det handler om tekstiler.
I to etager havde museet lavet en gennemført udstilling, som på den nederste etage gennemgik alskens tekstiler brugt i fortiden, og på den næste etage kiggede fremad på tekstiler der vil komme, og forhåbentlig hjælpe branchen til at blive mere bæredygtig.
På nederste etage blev vi ført igennem de mest fantastiske materialer. Jeg har arbejdet i tekstilbranchen i 30 år. Men – jeg blev overrasket! Der var adskillige ting der kom bag på mig, som jeg simpelthen ikke vidste.
De grønne skjolde
Fx er der kjolen med de grønne pailletlignende påsyninger. De skinner i lyset, med den dybeste og mest intense grønne farve. Men det er ikke pailletter. Det er skjolde fra biller!
På denne kjole er der 5000 juvelbillevinger monteret.
De er monteret på et tyndt overskørt, som kan bevæge sig frit i forhold til det underste skørt. Formentlig fordi det ville skåne billeskjoldene.
Billerne hedder Juvel Biller (Sternocera aeqisignata). De blev importeret fra Indien, og solgt til overklassen i Asien, USA og Europa i 1800-tallet.
Den giftige hat
Så er der den høje hat der står pakket ind i kraftigt plast, med advarselsmærker på: “Do not open!”. “Danger!”
Det viser sig, at man for et par hundrede år siden, når man formede og filtede hatten over en hatteform, brugte kemikalier til processen, som indeholdt høje koncentrationer af kviksølv. Det medførte at mange hattemagere på den tid fik kviksølvforgiftning, som medførte rystelser og nervøsitet. Deraf udtrykket “Mad as a hatter” (= skør som en hattemager).
Og dér står hatten så, forsvarligt pakket ind i sit plastic, og giftig. Og minder os om, at forurening i branchen har været til stede i mange, mange år.
Rovdrift på fuglene
Så er der fortællingen om alle de mange fugle der blev brugt. Og om at nogle folk i England i 1891 oprettede en “Forening til Fuglenes Frelse”, fordi de var bekymrede for, om bestandene ville forsvinde. Fuglene blev brugt til muffer, til hatte, til diverse tilbehør i overklassen.
Mange fortællinger om fortidens brug af materialer
Disse eksempler er en meget lille del af udstillingen fra fortidens gemmer.
Der er masser at hente omkring materialer vi kender, i udstillingen (bomuld, uld etc) og materialer som vi absolut ikke bruger mere (fx hajkæber, der blev brugt som stivere i korsetter. ) Udstillingen kommer omkring farvning og tryk, metoder og materialer. En ægte guldgrube af glemt viden.
Nu om stunder taler man meget om ananasfibre, men de blev allerede brugt i det 18. århundrede, med både udbrændinger (=dele af stoffet opløses, når man dypper det i kemikalier, hvilket giver gennemsigtige felter) og de fineste tynde fibre. Nogen gange kan det godt betale sig at se tilbage, når man skal se fremad.
2. etage i udstillingen: Nu kommer vi til nutiden.
Her er der en meget fin gennemgang af hvordan branchens materialer bruges nu, og også noget omkring de protester der har været gennem tiden. Fordi branchen er så forurenende.
Man kigger også på hvad industrialisering har gjort ved branchen. Outsourcing og storproduktion. Protestaktioner og modreaktioner. Det hele er med.
Og så er der et blik ind i fremtiden.
Som når man fx arbejder med at lave stof af græsrødder ( ja, rødder af græs), materiale udvundet af svampemycelier, og forsøg med at lave stof i papir, som ikke er papiragtigt. Og meget, meget mere…
0 kommentarer