Værd at vide OM TEGNEBLYANTEN

Det er én af de første ting vi udstyres med, når vi begynder at holde ved et skriveværktøj. Og den er langsomt ved at forsvinde fra skolerne, fordi alting bliver lavet på pc’ere. Det er udviklingen.

Men til tegning er blyanten stadig et uforligneligt stykke værktøj.

• Den holder farven evigt.
• Den kan viskes ud, og laves om på ny!
• Den kan gøres meget spids, og den kan gøres helt rund i spidsen, alt efter hvilket udtryk man ønsker.
• En blyantstegning kan blive helt flad og kedelig, hvis der ikke er kontrast i billedet, men det kan også være totalt livagtigt, hvis tegneren har formået at få lavet både højlys og dyb skygge , til at danne kontrasterne.

Denne artikel indeholder reklamelink (Hvad er det?)

Blyanten er fantastisk!

Oprindeligt kom grafitten, som er det vi kalder blyet indeni, fra England, hvor man havde det i undergrunden. Men senere har man formået at lave en blanding af pulveriseret grafit og ler, som tilsammen laver den konsistens på “blyet”, som vi kender i dag.

Fun fact #1: Der har aldrig været bly i blyanter! Ca. år 1500 fandt man en enorm aflejring af grafit i England. Det viste sig at være god at afmærke får med, så man skar det ud og ombandt det med et stykke klæde. Den første primitive blyant var opfundet! Man havde dog ikke helt styr på de kemiske forbindelser og gik derfor ud fra at det var en form for bly, fordi det lignede det.

Jo større mængde af grafit, desto blødere stift.

Jo blødere stift, desto mørkere kan blyet tegne.

Du kan aflæse på blyanten hvilken ”hårdhed” den har.

H=Hård (eng. Hard)

B=Blød (eng. Black)

Den der ligger ”i midten” hedder HB. Langt de fleste almindelige skriveblyanter (dem du fik udleveret 1. skoledag) er en HB.

De bløde hedder B1 – B2 – B3 – B4 – B5 – B6 – B7 – B8 – B9. og de bliver langsomt blødere og blødere og afgiver mere og mere farve.

De har altså forholdsmæssigt mere grafit, og mindre ler i sig. B9 er den allerblødeste. Den tegner meget mørkt, og stiften er tyk, for ikke at knække. Det er dog sjældent at den bruges, i så blød en udgave. B4-B6 vil være fint dækkende for de fleste.

Fordi stiften afgiver så meget farve, bruges de bløde blyanter hurtigt op. Men det er også det der giver den gode effekt.

De hårde blyanter hedder H1 – H2 – H3 – H4 – H5 – H6 – H7 – H8 – H9.

Jo hårdere blyanten bliver, desto lettere og lysere bliver stregen. H9 bruges meget sjældent, fordi den er så hård at den næsten ikke afgiver farve.

Fun fact #2: De fleste blyanter laves med en sekskantet tværsnit, fordi de så ikke ret nemt kan trille på et bord. De trekantede har et bedre ergonomisk greb, synes nogle. Og de helt runde laves ofte sådan, fordi det er nemt at trykke et firmalogo på. Til gengæld er tømrerblyanten altid flad, fordi den er nemmere at få fat på, hvis fingrene er smurt ind i alt muligt, og den kan ikke trille overhovedet.

Hvis du skal ud og købe tegneblyanter for første gang, kan du købe færdige sæt i kunstnerbutikker og også i nogle boghandler. Du kan dog også købe dem enkeltvis, og kan sagtens nøjes med ca 5 til at begynde med:

Hvis du køber H2 – HB – B2 – B4 – B6 er du godt i gang, og kan lave nogle rigtig fine tegninger, med stor kontrast.

Køb fx dette blyantssæt, med 12 forskellige hårdheder, fra CC Hobby.

Om at spidse blyanter:

De professionelle tegnere vil ofte foretrække at spidse tegneblyanten med en lille kniv, og kunne aldrig drømme om at bruge en gammeldags blyantspidser. Årsagen er, at når man skærer stiften fri med en kniv, så har man mulighed for at ”slide” spidsen til den facon man har lyst til. Fx kan man lave en side der er helt flad, og kan lave jævne skraveringer, mens den i enden kan være helt skarp, og lave en helt fin og skarp streg bare ved at dreje blyanten lidt.

Disse variationsmuligheder har du ikke, hvis du bare har den lille spids fra en blyantspidser.

Fun Fact #3: Hårdnakkede rygter fortæller, at man bruger blyanter som skriveredskaber på den internationale rumstation, og har gjort det i det russiske rumprogram i årevis, fordi de ikke er afhængige af tyngdekraften. Man har imidlertid forsøgt at opfinde en ”rum-pen”, hvor man ikke risikerer at en løs spids vil flyve rundt i rumskibets kroge.

Her kan du tydeligt se forskellen i farveafgivelsen på de forskellige blyants-hårdheder. Dette er kun en del af paletten, men dette antal er dækkende for almindelig tegnebehov. Læg mærke til spidsen på de blødeste: B4-B6-B8: De er spidset med en kniv og ikke en blyantspidser.

Fun Fact #4: Blyanter laves af forskellige træsorter, men mest anvendt er enebær (Juniperus Virginiana) og Cedertræ (Libocedrus Decurrens). Begge træsorter er lette, så blyanten ikke bliver for tung, og så har de en behagelig aromatisk lugt, som de fleste vil genkende. (Mange voksne som har brugt blyant i skolen som barn, vil straks være tilbage i klasseværelset, når de lugter til en nyspidset blyant, og dens duft af træsmuld og grafit.)