Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Institutioner kan handle med EAN
Kreativ inspiration til dig
Krøyers Kvarter Logo

Hvorfor flytter replays til en anden platform?

webinar tina krøyer

Dengang jeg begyndte at lave webinarer med crepepapirblomster havde de en replaytid på en uge. Senere ændrede jeg det til to uger. Og endnu senere blev det til tre måneder. For til sidst at blive “På ubestemt tid”. Grunden til den lange replaytid var, at folk gerne ville have det, og jeg havde jo alligevel platformen SIMPLERO i drift til det. Jeg vidste godt at jeg aldrig skulle love “til evig tid”, for det kan ingen love.

Prisen på webinaret afspejlede på ingen måde at der lå så langt et replay. Det var alt for billigt. Men det tænkte jeg ikke så meget på dengang. Jeg ville bare give jer mulighed for at se det igen.

Nu er jeg så kommet til et tidspunkt, hvor jeg ikke bruger den platform mere. Men jeg betaler stadig abonnement for den hver måned, og jeg bruger den KUN til at I kan komme ind og kigge. Og det er ikke et billigt abonnement.

Så derfor bliver de flyttet til den platform der hedder VIMEO.

Og der bliver de liggende indtil juni 2027.

I forbindelse med flytningen får du, der har adgang til et eller flere replays, en mail pr replay. Mailen indeholder et link til det nye sted og skabelonfilen.

DU HAR FREMOVER SELV ANSVARET FOR AT GEMME MAILEN OG FILEN. DEN KAN IKKE GENSKABES!

Vær opmærksom på at hver eneste replay du har adgang til, har sin egen mail. Så har du adgang til tre, får du tre mails. Har du adgang til 12, får du 12 mails, som du fremover skal gemme og selv administrere.

Bemærk, at de allerførste webinarer ikke ligger som replay, og heller ikke findes mere. Det er kun de 22 replays der har ligget på hjemmesiden de sidste par år. (Og du kan ikke finde dem på hjemmesiden mere.)

Men hvorfor stoppede webinarerne egentlig?

Det sidste webinar blev kørt af stablen i april 2025 (Det første i 2021). Af forskellige personlige årsager, vi havde en del sygdom i familien, behøvede jeg en pause. Og fordi udfordringerne blev ved, blev pausen meget længere end jeg havde først forudset. Og sådan går det ind imellem, når livet banker på.

Og jeg kan mærke at jeg ikke kommer igang igen lige med det samme. Måske pludselig en dag?

Der var meget arbejde ved dem. Og det kræver overskud. Det kan du læse mere om her.

Baggrund

I årene 2021 til 2025 lavede jeg regelmæssigt webinarer med undervisning i crepepapirblomster. Webinarerne blev meget populære blandt blomstermagere, og havde mange deltagere. Efter de første webinarer indførte jeg at man efterfølgende kunne se det som et replay. Og senere igen blev de sat til salg efterfølgende, så man kunne se dem, selvom man ikke havde deltaget i det direkte webinar.

Da jeg nu flytter replays til en anden platform, kan man ikke længere tilkøbe adgang til dem.

Se lidt webinareksempler her

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Share This